Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Studieskolen vil køre KISS videre

Studieskolen i København lufter planer om at overtage den succesfulde, men lukningsramte københavnske sprogskole KISS.

Gem til liste

Udlændinge, som havde sat næsen op efter at sætte sig på skolebænken på den lukningsramte københavnske sprogskole KISS (Københavns Intensive Sprog Skole) kan måske se frem til et lignende kursusforløb i andet regi.

Studieskolen i København har nemlig planer om at forsøge at overtage KISS' lejemål på Nørrebrogade, så snart den lukningsramte sprogskole er erklæret konkurs.

Planen er derefter at indsætte en afdelingsledelse og ansætte en del af de nuværende lærere, der måtte være interesseret i at undervise under Studieskolen.

Det skriver forstander Lars Skov fra Studieskolen på hjemmesiden www.wewantakiss.wetpaint.com.

Skolen vil videreføre koncept
Ifølge Lars Skovs indlæg ønsker Studieskolen at videreføre det unikke koncept, som KISS har stået for.

»...det ville være en skam, hvis konceptet med en audiolingval metode forsvandt fra Københavns Kommune...Derfor arbejder vi på at videreføre det koncept, som KISS fungerede efter i en selvstændig afdeling af Studieskolen«, skriver han blandt andet.

KISS er kendt for lynhurtigt at uddanne ressourcestærke, veluddannede indvandrere, men Københavns Kommune meddelte fredag, at den opsiger driftsaftalen med sprogskolen på grund af økonomiske uoverensstemmelser.

Ifølge Københavns Kommune har KISS en gæld på 4,5 millioner kroner til kommunen, som skolen ikke kan betale. Kommunens beslutning har betydet, at skolen nu er lukket.

En fjendtlig overtagelse
Forstander Steen Allan Christensen fra KISS er ikke bare afvisende over for at lade Studieskolen i København overtage skolens kursister og koncept - en sådan løsning er ganske enkelt ikke spiselig, siger han.

»Det vil være en direkte fjendtlig overtagelse. Forget it. En sådan overtagelse vil kun være i Studieskolens interesse. Jeg ville ikke drømme om at lade Studieskolen overtage vores koncept og materiale uden et gevaldigt juridisk slagsmål«, siger han.

Han tror ikke på, at Studieskolen vil kunne videreføre det succesfulde koncept, som har gjort KISS til en af de mest anerkendte sprogskoler i Danmark.

»Han (forstander Lars Skov, Studieskolen, red.) har jo selv udtalt, at selv om de ønsker at overtage vores lærere og vores koncept, så vil de ikke kunne garantere samme intensive forløb. En sådan udmelding er jo i sig selv grund til at sige nej tak. Det vil ikke være en holdbar løsning i længden«, siger Steen Allan Christensen.

Vil finde samarbejdspartner
I øjeblikket ligger forstander Steen Allan Christensen i konkrete forhandlinger med en anden samarbejdspartner, så KISS' koncept kan køre videre på samme måde som hidtil, fortæller han.

»Lige nu er der to muligheder for KISS. Den ene er, at vi finder sammen med en anden samarbejdspartner. Og de forhandlinger er konkrete og er nu næsten slut. Den anden mulighed er, at kommunen indser, at både den, kursisterne og samfundet er bedst tjent med, at vi fortsætter som en selvstændig institution«.

PolitikenPlus
  • Kirsebærtræ Kan noget i naturen være så lyserødt? Kan livet? I Danmark er farven på de japanske kirsebærtræer næsten surrealistisk i april.

    Pluspris 1.650 kr. Alm. pris 1.900 kr. Køb
  • Trøje til ham Varm, klassisk og anvendelig striktrøje til ham. Trøjen er med rund hals, og er lavet i en fin garnkvalitet af marinould . Den er produceret i Italien, og bag mærket Room No. 101 står Klaus Samsø.

    Pluspris 549 kr. Alm. pris 699 kr. Køb
  • Winemakers Dinner Smag på 8 udvalgte vine fra nogle af de bedste og mest spændende områder i Spanien med masser af point fra Penin. Og nyd en tilhørende Rasmus Bo Bojesen menu kreeret så mad og vine matcher hinanden.

    Pluspris 850 kr. Alm. pris 1.250 kr. Køb
  • Brændeholder Få styr på brændestablen med denne brændeholder med tilhørende opsamlingsbakke i stål. Holderen er lavet i pulverlakeret stål, og måler 60 x 42 x 31 cm.

    Pluspris 679 kr. Alm. pris 800 kr. Køb
  • Rasmus Bjerg Solo Så er det her! Showet verden har ventet på. Nu får du endelig Rasmus Bjerg helt alene!

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 275 kr. Køb