Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 5. nov. 2007 KL. 23.53

Underskrift af EU-traktat koster tonsvis af CO2

Det bliver på alle måder en dyr affære, hvis EU-traktaten skal underskrives i Portugal.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Sådan har vi regnet det ud

  • EU-landenes stats- og regeringsledere flyver ikke med almindelige passagerfly, men egne fly, for at vinde tid og af sikkerhedsmæssige årsager. På grund af sikkerheden kan man naturligvis heller ikke sætte dem alle på det samme fly. Tænk, hvis det faldt ned!
  • Når der er EU-topmøde, skal 26 fly derfor i luften (de 27 medlemslande minus det land, hvor mødet foregår).

Problem:

  • 13. december skulle alle toplederne under alle omstændigheder være fløjet til et normalt EU-topmøde i Bruxelles. Hvis de nu i stedet skal flyve til Lissabon, derefter til Bruxelles og hjem igen, hvor mange kilometer flyver de så ekstra?

Svar:

  • 26 gange Lissabon-Bruxelles (alle undtagen Portugals leder, der jo alligevel skulle flyve den distance) = 44.512 km.
  • Distancen fra hver af de 26 andre landes hovedstæder til Lissabon er sammenlagt 59.877 km. Distancen fra 25 landes hovedstæder til Bruxelles (alle minus Portugals leder, der alligevel skulle den vej - og Belgiens leder, der jo bor i Bruxelles) er sammenlagt 28.635 km.
  • Ud over turen Lissabon Bruxelles flyves der altså yderligere (59.877 minus 28.635) = 31.242 km.
  • Samlet ekstra flyvning er derfor (44.512 plus 31.242) = 75.754 kilometer.
  • Statsminister Anders Fogh Rasmussen alene skal flyve over 3.400 km. ekstra.

Distancerne er hentet fra hjemmesiden www.geobytes.com. De er målt i fugleflugt i forhold til hovedstædernes position målt i længde- og breddegrad.

EU’s topledere må flyve over 75.000 km ekstra - og fyre mindst 250 ton CO2 ud i atmosfæren - for at skrive under på ny traktat.

Udenrigsminister Per Stig Møller kalder det »urimeligt«.

Netop som Europas ledere med en ny traktat i hånden gør klar til kamp mod klimaforandringer, bliver de selv tvunget ud i en gang gedigen forurening.

En formalitet er blevet til en farce om, hvilken hovedstad der skal være vært, når statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og de 26 andre EU-landes ledere skal underskrive den nye reformtraktat i december.

Diplomater fra en række - især nordlige - medlemslande krymper sig i øjeblikket, fordi det portugisiske formandskab insisterer på, at den formelle undertegnelse af traktaten absolut skal foregå i Lissabon.

Og det skal ske 13. december, hvor alle stats- og regeringslederne alligevel skal til topmøde ..., men i Bruxelles, over 1.700 km nordøst for Portugals hovedstad.

»Der er slet ikke noget at diskutere. Det er Lissabon-traktaten. Den blev forhandlet på plads i Lissabon i oktober, og derfor skal den også underskrives i Lissabon«, siger Manuel Carvalho, talsmand for det portugisiske formandskab.

For at undgå noget af det ekstra rejseri har portugiserne foreslået at holde hele topmødet i Lissabon. Men det vil Belgiens regering til gengæld ikke høre tale om.

Hvis ingen af de to lande rokker sig, vil 26 landes ledere være nødt til at flyve til Lissabon for at underskrive traktaten 13. december klokken 11.00. Efter en kort ceremoni må de så sætte sig ind i hvert deres fly for at tage turen til Bruxelles, hvor topmødet begynder om aftenen.

250 ton CO2
Ifølge Politikens beregninger betyder den manøvre, at toplederne skal ud på sammenlagt over 75.000 km ekstra flyvetid. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) oplyser, at selv med et forsigtigt skøn på basis af et lille 6-personers jetfly svarer det til en udledning på mindst 250 ton CO2.

Det er endda lavt sat. For ifølge Flyvevåbnet udleder statsministerens fly, en Challenger CL 604 med 19 sæder, væsentligt mere end det anvendte eksempel: 3,7 ton CO2 i timen.

250 ton CO2 svarer til 25 års udledning fra et almindeligt isoleret familiehus i Danmark, hvis det er opvarmet med fyringsolie.

Selv om 250 ton CO2 ikke er enormt i forhold til den samlede udledning af drivhusgasser, finder både miljøorganisationer og politikere sagen uheldig:

»Det er ikke mængden, det kommer an på, det er signalværdien. EU skal undgå den slags luksus CO2-udslip, hvis man vil være frontløber i klimakampen« siger Tarjei Haaland, energi- og klimamedarbejder hos Greenpeace.

»Toptåbeligt«
SF’s EU-ordfører, Anne Grete Holmsgaard, kalder det »toptåbeligt«, fordi det vil få både tvivlere og tilhængere af EU til at ryste på hovedet.

»Det er så dumt, at det er ubeskriveligt«, siger hun.

Ifølge Dansk Folkepartis EU-ordfører, Morten Messerschmidt, minder flyveturene om Europaparlamentets månedlige rejsecirkus mellem Bruxelles og Strasbourg. Altså endnu et eksempel på, at der er »noget rivravruskende galt« i EU.

Også udenrigsminister Per Stig Møller (K) synes, det er urimeligt.

»Vi må holde topmødet enten i Bruxelles eller i Lissabon, ikke begge steder«, siger han og fortsætter:

»Hvis jeg bliver genvalgt, vil jeg på førstkommende udenrigsministermøde lægge mig i selen for, at vi får lavet det her om. Vi må sige til dem, at det er umuligt at gøre det på den måde«.

Annonce
Annonce
Annoncer

'Jagten' henter første pris i Cannes

Vinterbergs film 'Jagten' har modtaget den Økumeniske Pris i Cannes.

Internationalt
26. maj. KL. 17.31
atomprogram. Iran har forfinet sine teknikker yderligere, således at landet har kunnet berige uran til et nyt niveau, skriver FN's Internationale Atomenergiagentur. Her ses den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad under en debat i det iranske parlament for nylig. - Foto: VAHID SALEMI/AP

FN-rapport: Iran har beriget uran i hidtil uset grad

Iran har forfinet sin tekniske formåen, så landet har kunnet berige uran yderligere.

Internationalt
26. maj. KL. 18.53

FN gør status over artilleribombardement af syrisk by

Norsk general kalder angreb i Houla i Syrien for »en brutal tragedie«.

Annoncer
Annoncer

Det sker
25. maj. KL. 23.21

Popstjerne vil hverken fotograferes eller interviewes

ibyen anbefaler

restaurant & cafe