»Valgkampens fokus på offentligt ansattes lønninger giver ringe muligheder for at føre en almindelig overenskomstforhandling«.

Sådan lyder vurderingen fra Flemming Ibsen, som er lektor på Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning ved Aalborg Universitet.

Lønninger til offentligt ansatte var et varmt tema under valgkampen, og flere politiske partier proklamerede, at lønrammen i den offentlige sektor skal hæves.

»Når politikerne i valgkampen - allerede inden overenskomstforhandlingerne - har signaleret, at lønrammen skal hæves, så er det klart et signal til fagforeningerne om, at de primært skal koncentrere sig om politikerne og ikke så meget forhandlingerne med arbejdsgiverne. Og når politikerne også har blandet sig i fordelingen af pengene, har man fuldstændig afsporet forhandlingssystemet«, siger Flemming Ibsen.

Forhandlingerne er blevet politiseret
I løbet af vinteren skal der forhandles overenskomster for mere end 800.000 offentligt ansatte. Overenskomsterne skal efter planen være på plads inden 1. april 2008.

Nogle af de politiske partier pegede under valgkampen direkte på faggrupper, som skulle have en lønstigning. Eksempelvis SF og DF, som lovede bod og bedring på ældreområdet.

»Forhandlingerne er blevet stærkt politiseret, og det kan helt sikkert præge udfaldet. Fagforeningerne kan nemlig spørge sig selv, hvorfor de egentlig sidder og forhandler med arbejdsgiverne, hvis de kan få mere ud af at konflikte og så satse på et politisk indgreb på Christiansborg«, siger Flemming Ibsen.

Han understreger, at fokus bliver flyttet fra de normale overenskomstforhandlinger mellem arbejdsgiver og fagforening og over til de politiske partier på Christiansborg.

»Det udvikler sig til en del af det politiske spil på Christiansborg. Dem, man som fagforeningsleder skal påvirke nu, er de politiske partier. Så det bliver en form for lobbyisme i stedet for egentlige lønforhandlinger«, siger han.

Muligvis udsigt til storkonflikt
Hvis Folketinget ikke kan blive enigt om at hæve lønningerne til de lavtlønnede i den offentlige sektor, kan det medføre konflikter.

»Hvis man ikke løfter lønstigningstaksten generelt, som det er blevet sagt i valgkampen, så er der udsigt til en storkonflikt. Politikerne på Christiansborg skal på forhånd signalere, at de ønsker at hæve lønrammen på 4-5 procent for alle«, siger han.

De offentligt ansattes chefforhandler ved overenskomstforhandlingerne, Anders Bondo Christensen, advarer nu DF, S og SF om, at de er ved at tale forventningerne til lønstigninger yderligere op.

»Der er ikke tvivl om, at de nuværende politiske udmeldinger er med til at løfte forventningerne. Derfor påtager de politikere, som er med til at rejse de her forventninger, sig også et ansvar for, at de i sidste ende kan indfries«, siger Anders Bondo Christensen til Dagbladet Børsen.

Ingen kollektiv opsigelse i Danmark
I Finland har 12.000 ansatte i sygehussektoren kollektivt sagt op, da de ikke fik de ønskede lønforhøjelser. Den truende storkonflikt inden for sundhedssektoren blev afværget, og de finske sygeplejersker indgik forlig om et lønhop på 20 procent over de næste fire år.

Flemming Ibsen, lektor på Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning ved Aalborg Universitet, mener ikke, at den truende storkonflikt i Finland vil påvirke situationen i Danmark, når der skal forhandles løn til foråret.

»Lønforhandlingerne i Danmark lever sit eget liv. Hvis der er en meget høj lønstigningstakst i omverdenen, så kan det godt smitte af på det danske arbejdsmarked. Men lige nu har vi nogle overenskomstforhandlinger, der allerede er godt i gang, og det er uafhængigt af, hvad der sker i Finland«, siger Flemming Ibsen.