Folkeskolens elever skal igen have mulighed for at gå til gruppeeksamener.

Det er en af de konkrete anbefalinger, folkeskolens daglige brugere med samlet stemme afleverer til undervisningsminister Bertel Haarder (V) i morgen.

Lærere, elever, skoleledere, pædagoger og forældre er gået sammen for at komme med deres bud på, hvad fremtidens folkeskole skal indholde.

Og flere af anbefalingerne strider direkte imod den tidligere regerings politik.

Gruppeeksamen med individuelle bedømmelser
Trods protester fra blandt andre skoleelever og studerende har politikerne afskaffet alle gruppeeksamener i landets uddannelsesinstitutioner. Men folkeskolens brugere ønsker eksamensformen tilbage.

»Da vi satte os sammen, gik det op for os, at vi alle sammen ønskede gruppeeksamen tilbage. Regeringens bekymring har været, at man ikke kan give en individuel bedømmelse af elever, der går til gruppeeksamen. Men vi er meget interesserede i at gå i dialog om, hvordan man kan give individuelle bedømmelser, og i hvilke situationer, gruppeeksamener er relevante«, siger formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen.

Nej tak til nationale mål og krav
Det var på hans initiativ, at Lærerforeningen, skoleledernes foreninger, Danske Skoleelever, BUPL og forældreforeningen Skole og Samfund har fået nedfældet de fælles anbefalinger.

Blandt de øvrige anbefalinger foreslår parterne, at evaluering og kvalitetsvurdering af skolerne i højere grad skal foregå lokalt på de enkelte skoler, fremfor efter centrale kriterier.

Blandt andet skal de nuværerende kvalitetsrapporter og test erstattes af lokale kvalitetssystemer, som skolerne og kommunerne udformer ud fra, hvad der er relevant på den enkelte skole.

»Al erfaring viser, at hvis evalueringssystemer ikke er lokalt funderet, får de ikke den effekt, de skal have. Ved at forankre evalueringen lokalt, vil vi få en helt anden konstruktiv dialog mellem kommunalbestyrelsen og skolen om det, der er relevant. Vi sender også et væsentligt signal om, at man skal prøve at lægge ansvaret tilbage til skolelederne«, siger Anders Bondo Christensen.

Skoler skal have egen ledelse
I dag lægger mange kommuner - især i landets yderområder - små skoler sammen under én fælles ledelse, men med afdelinger af skolen i flere forskellige byer.

Den tendens advarer folkeskolens brugere politikerne imod. Blandt andet fordi forældrenes engagement i skolen svækkes, når de væsentlige beslutninger træffes af personer, der fysisk opholder sig langt fra elevernes skole.

»Det anbefales, at en selvstændig skole skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed«, skriver organisatioerne i anbefalingerne.

Føler sig tromlet af regeringen
I morgen møder repræsentanter fra organisationerne op i Undervisningsministeriet for at give Bertel Haarder deres bud på fremtidens folkeskole. Lærerformanden håber, at regeringen vil tage anbefalingerne med i sine planer for skolen.

Hvordan tror du, at Bertel Haarder vil tage imod jeres anbefalinger, når mange af dem direkte strider imod regeringens politik?

»Vi føler, der bliver sendt nye politiske signaler nu, og det vil vi meget gerne kvittere for med vores konstruktive udspil. Det er vores anbefalinger til, hvordan vi kommer videre«, siger Anders Bondo Christensen.

»Der er ingen tvivl om, at vi har følt at tingene, er kørt lidt hen over hovedet på os, men vi håber, at dette udspil kommer til at ændre på det«.