I foråret slog biologerne alarm.

Iltindholdet var lavere end nogen sinde før, og en alvorlig øko-katastrofe truede de danske farvande.

Helt så galt gik det heldigvis ikke.

Det er hovedkonklusionen i årets sidste rapport om iltsvind i de danske farvande fra DMU - Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

En blæsende sommer
Vi blev reddet af det, som de fleste husker som en dårlige sommer.

»Hvis vejret havde været som de foregående to år, ville det være gået helt galt i efteråret. Men nu har det blæst meget, og det har tilført ny ilt til bundvandet«, forklarer seniorrådgiver Gunni Ærtebjerg, som står bag rapporten.

Han forklarer desuden, at iltsvindet har varieret meget fra område til område.

Historisk langvarigt iltsvind
I et enkelt område har det varet uhørt længe. Det drejer sig om Øresund, hvor der har været iltsvind fra maj og stadig var iltsvind i midten af november - altså i cirka seks måneder. Der er aldrig før blevet målt så langvarigt et iltsvind i det område. Også i det sydlige Kattegat har iltsvindet været mere udbredt og langvarigt end normalt.

»Iltsvindet har ikke været nede og skade bunddyrene væsentligt, men det har været på et niveau, som får fiskene til at trække væk. Lystfiskerbådene i Øresund har nok kunnet mærke, at torskene ikke står på det allerdybeste vand. Fiskene dør ikke, men søger andre steder hen, hvor der kan blive konkurrence om føden«, forklarer Gunni Ærtebjerg.

Pulje af organisk stof
Så selv om øko-katastrofen udeblev, har det ikke været et godt år for de danske have.

Gunni Ærtebjerg forklarer, at havene generelt i 2005 og 2006 havde det bedre end i flere år, men at de i år får et tilbageslag.

»Den megen nedbør sidste vinter og i juni og juli har vasket næringsstoffer ud i havene, så der ligger nu en pulje af organisk stof som skal omsættes, og det betyder, at der fremover ikke skal ret meget til, før ilten bliver brugt«, siger seniorrådgiveren, der ikke tør tænke på, hvordan det havde set ud, hvis ikke vandmiljøplanerne havde reduceret mængden af kvælstof of fosfor, der udledes.

Reduceret overvågning
Gunni Ærtebjerg ærgrer sig i øvrigt over, at der er data fra de danske have, som mangler på Danmarks Miljøundersøgelser.

Det skyldes, at det nationale overvågningsprogram blev skåret ned med en tredjedel, da overvågningen med strukturreformen overgik fra amterne til Miljøministeriets Miljøcentre.

»Miljøministeren kalder det ganske vist en »justering« af overvågningen, men konsekvensen er, at vi ikke kan følge udviklingen af iltsvindet i de åbne indre farvande«, siger Gunni Ærtebjerg.