Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 30. nov. 2007 KL. 17.06

Grønland vil gerne modtage flygtninge

Det grønlandske parti IA foreslår 50-100 flygtninge i første omgang. Også regeringspartiet Siumut er positivt indstillet på længere sigt.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Grønland vil gerne modtage flygtninge, hvis bare landet får lov.

Det er meldingen fra Kuupik Kleist, som er formand for partiet IA, som er socialistisk og selvstændighedsorienteret.

Han understreger dog, at Grønland lige nu hører under Danmark i spørgsmål om udlændingepolitik - flygtninge skal altså via Danmark, hvis de vil til Grønland. Naser Khader fra Ny Alliance foreslog onsdag, at Grønland skulle modtage flygtninge.

»Der er juridisk set ikke noget til hinder for, at Grønland hjemtager udlændingeområdet, og hvis vi gerne vil være mere selvstændige i verden, må vi også bære det medfølgende ansvar. Det drejer om at give folk i nød et sted, de kan være, hvor de ikke bliver slået ihjel. Nu må vi tage debatten, og så må det mere konkrete komme senere«, siger Kuupik Kleist til politiken.dk.

Flygtninge ikke utænkeligt i fremtiden
Grønlands landstyreformand Hans Enoksen, som er valgt for det grønlandske socialdemokrati Siumut, er mere henholdende.

Han peger i avisen Sermitsiaq på, at Grønland ikke er klar til flygtninge, blandt andet på grund af sociale problemer og boligmangel. Det kan dog ændre sig på længere sigt.

»Det er ikke utænkeligt. Jeg vil dog understrege, at det ikke alene er landssstyrets, men i høj grad landstingets (det grønlandske parlament, red.) ansvar«, siger Hans Enoksen til Sermitsiaq.

Dem med opholdstilladelse er velkomne
Det store borgerlige parti Demokraterne er i udgangspunktet positiv over for at modtage flygtninge, og anerkender det som et ansvar. Partiet forudser dog mange praktiske problemer.

Det gælder for eksempel mangel på traumepsykologer, bolignød i visse byer og det faktum, at Grønland i forvejen har en tungt belastet social sektor.

»Jeg vil hellere sige det på den måde, at jeg tror folk kan få bedst hjælp i Danmark - men hvis flygtninge som har fået opholdstilladelse i Danmark har lyst til at prøve kræfter med Grønland, skal de være velkomne«, siger næstformand Palle Christiansen, til politiken.dk.,

Grønland vil tage et ansvar
IA's formand Kuupik Kleist peger dog på, at der faktisk er en ledig boligmasse, bare ikke i hovedstaden Nuuk. I flere byer, deriblandt Paamiut 100 kilometer nede af vestkysten fra hovedstaden, bliver der ligefrem revet boligblokke ned.

»Andre lande som modtager flygtninge, har jo også sociale problemer. Hvis vi gerne vil være selvstyrende engang, betyder det jo også, at vi påtager os et ansvar overfor resten af verden. Vi skal selvfølgelig snakke kriterier og vores bæreevne. Men et løst slag på tasken kunne være mellem 50-100 i første omgang«, siger formanden.

Han er ikke imponeret over Danmark på udlændingeområdet, og tror Grønland - som blandt andet har kronisk mangel på arbejdskraft - kan gøre det bedre.

»Når man læser debatten kan man nemt komme til at tro, at halvdelen af Danmarks befolkning er flygtninge og indvandrere, og at de allesammen er dybt kriminelle«, siger Kuupik Kleist

Annonce
Annonce
Annoncer

'Jagten' henter første pris i Cannes

Vinterbergs film 'Jagten' har modtaget den Økumeniske Pris i Cannes.

Internationalt
26. maj. KL. 17.31
atomprogram. Iran har forfinet sine teknikker yderligere, således at landet har kunnet berige uran til et nyt niveau, skriver FN's Internationale Atomenergiagentur. Her ses den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad under en debat i det iranske parlament for nylig. - Foto: VAHID SALEMI/AP

FN-rapport: Iran har beriget uran i hidtil uset grad

Iran har forfinet sin tekniske formåen, så landet har kunnet berige uran yderligere.

Internationalt
26. maj. KL. 18.53

FN gør status over artilleribombardement af syrisk by

Norsk general kalder angreb i Houla i Syrien for »en brutal tragedie«.

Annoncer
Annoncer

Det sker
25. maj. KL. 23.21

Popstjerne vil hverken fotograferes eller interviewes

ibyen anbefaler

restaurant & cafe