Mellem 100 og 200 mandlige danske præster har et problem med kvindelige kolleger. Det vurderer forskellige fløje i den danske folkekirke, som Politiken har spurgt.

»Det er kun et kvalificeret skøn, men jeg vil tro, at antallet af mandlige præster, der har en kritisk vinkel på kvindelige præster, ligger på 100 til 150«, siger sognepræst Gert Nicolajsen, medlem af Præsteforeningens hovedbestyrelse og valgt af den kirkelige højrefløj, der omfatter Indre Mission.

Andre vurderer, at tallet er højere. Ud af landets omkring 1.000 mandlige præster, er det således mellem 10 og 20 procent, der har noget imod kvindelige kolleger.

»Men der er stor forskel på, hvordan modstanden kommer til udtryk, for de enkelte præster har forskellige grænser«, understreger Gert Nicolajsen.

Mandlige præster nægter at give hånd
Onsdag afgør biskoppen over Viborg Stift, Karsten Nissen, hvad han vil stille op med stiftets mandlige præster, der nægter at give hånd til kvindelige kolleger i forbindelse med ordination, fordi de har et bibelsyn, der ikke accepterer kvindelige præster. Disse præster kom i fokus efter at Enhedslistens kandidat, Asmaa Abdol-Hamid, nægtede at give hånd til mænd.

Det var Viborg, der måtte stå for skud, men fænomenet eksisterer også i de øvrige af landets ti stifter.

Afviser at forrette gudstjeneste med kvindelige kolleger
Håndtrykket er måske endda mest et symbolsk udtryk for modstanden mod kvindelige præster. Mere konkret er situationen de steder, hvor mandlige præster ligefrem afviser at forrette gudstjeneste sammen med kvindelige kolleger eller nægter at samarbejde.

I de enkelte stifter håndterer biskopperne sagen forskelligt i forsøget på at undgå konflikter.

»Vi er jo alle interesserede i at bevare den pluralistiske folkekirke, som vi har nu«, siger Præsteforeningens formand, Sabine Bech-Hansen.

»Traditionen er, at der skal være plads til alle mulige tolkninger af kristendommen i samme hus, og den tradition vil jeg helst bevare«.

Snart er over halvdelen af landets præster kvinder
Den danske folkekirke har knap 2.000 præster, hvoraf halvdelen er kvinder.

At dømme efter teologistudiets kønsfordeling vil kvindelige præster snart være i overtal, og derfor vil de mandlige præster på den kirkelige højrefløj også få stadig sværere ved at finde job, hvor de kan undgå kvindelige kolleger.

»Det er dybt problematisk, men problemet bliver mest deres eget i fremtiden, fordi de i stigende grad får svært ved at finde menighedsråd, der vil ansætte dem. Både de og de fleste biskopper vil sige, at de ikke ser nogen teologiske argumenter for ikke at have kvindelige præster«, siger Sabine Bech-Hansen.

Der foreligger ingen officielle undersøgelser af, hvor mange mandlige præster, der har det svært med kvindelige kolleger, men allerede i 1990’erne opfattede Præsteforeningen det som et så stort problem, at den udfærdigede de såkaldte »færdselsregler for modstandere af kvindelige præster, kvindelige præster og præster i øvrigt«.

Den nye kirkeminister vil ikke blande sig
Den nyvalgte kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) siger til Politiken, at hun har det principielle kirkesyn, at folkekirken skal være åben og rummelig og præget af stor spændvidde. Diskussionen om mandlige præster, der har problemer med at have kvindelige kolleger, ønsker hun som minister ikke at blande sig i.

»Det er menighedsrådenes afgørelse, hvem de vil indstille til et præsteembede. Hvis de af den ene eller den anden grund ikke ønsker en bestemt præst i deres sogn, kan de jo bare lade være med at indstille vedkommende«, siger Birthe Rønn Hornbech.