Juridisk holder det slet ikke, når nogle mandlige præster i den danske folkekirke ikke accepterer kvinder som kolleger og nægter at samarbejde i det daglige.

Det mener professor i forvaltningsret Claus Haagen Jensen, der kalder visse præsters afvisning af kvindelige kolleger for »helt gak«.

»Der er ingen som helst tvivl om, at der er ligestilling mellem kønnene i retlig henseende, og det gælder også job i folkekirken. Vil mandlige præster ikke rette sig efter det, må de finde sig et andet arbejde«, siger han.

Debatten om nogle mandlige præsters modstand mod kvindelige kolleger kommer, før Viborgs biskop Karsten Nissen om få dage skal beslutte, hvad han skal stille op med 15 til 20 mandlige præster i stiftet, der ikke vil give hånd til kvinder i forbindelse med ordination. Afvisningen af det symbolske håndtryk er begrundet i, at apostlen Paulus i det Nye Testamente modsætter sig kvindelige præster.

Modstanden viser sig også i det daglige
Men for adskillige præsters vedkommende giver modstanden sig også udtryk i det daglige, blandt andet ved ikke at ville forrette gudstjeneste med en kvindelig kollega. Det er at sammenligne med en situation, hvor en mandlig læge nægter at samarbejde med en kvindelig kollega, mener Claus Haagen Jensen.

»Hvis han ikke vil det, så er det en tjenestemandssag, og hvis han stadig ikke vil, så farvel ... «, siger professoren.

Når situationen endnu aldrig har udløst en decideret sag, skyldes det, at biskopper, provster og menighedsråd gør sig store anstrengelser for at stå vagt om rummeligheden i folkekirken.

Der skal kort sagt være plads til særstandpunkter i vidt omfang. Men der er stadig rammer, der skal respekteres, og der eksisterer en forpligtelse til at samarbejde med omgivelserne, siger kirkeretseksperten Lisbet Christoffersen, der venter spændt på Karsten Nissens afgørelse i denne uge.

Der vil komme en sag
»Håndtrykket som ritual har betydning, fordi det spørgsmål, man stiller, er, om man ønsker at være i kirke sammen. Om man anerkender hinanden som præst i samme kirke. Det er helt grundlæggende«, siger hun.

Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) har afvist at blande sig i sagen. Men ministerens neutrale holdning kan kun opretholdes indtil den dag, en kvindelig præst rejser en sag om samarbejdsvanskeligheder på grund af sit køn, mener Lisbet Christoffersen: »Sådan en sag får vi nok på et tidspunkt«, mener hun.

Folkekirken er noget særligt, mener Indre Mission
Og det frygter formanden for Indre Mission, Anders Dalgaard, også, selv om han slet ikke mener, man kan sammenligne en arbejdsplads som folkekirken med f.eks. folkeskolen.

»Folkekirken er noget særligt. Man kan ikke spille ligestilling og tro ud mod hinanden, og jeg mener ikke, man kan byde troen over i ligestillingens navn«, siger han og peger på, at også muslimer og jøder har frihed til at afvise kvinder som imamer og rabbinere.

Men til forskel fra dem er folkekirkens præster jo statsansatte embedsmænd . Gør det ikke en forskel?

»Jeg forstår godt dit anliggende, men systemet har indtil videre håndhævet vores frihed. Hvis politikerne en dag ændrer på den forståelse, de har haft indtil nu, så kan det sagtens være, at dit spørgsmål bliver aktuelt«.