Biskop Karsten Nissens beslutning om, at mandlige præster i Viborg Stift skal give hånd til kvindelige kolleger i forbindelse med ordination, er en af flere ting, der vil få flere til at danne frimenigheder.

Det vurderer Jens Ole Christensen, generalsekretær i Luthersk Missionsforening. Foreningen har i øjeblikket 10-15 frimenigheder.

»Det her vil presse på i den retning. Det er ikke den stærkeste årsag, men mange små ting vil skubbe flere af vores medlemmer i den retning«, siger han.

Et unaturligt sted at markere sin modstand
Selv om han principielt er modstander af, at kvinder skal kunne være præster, har han et ambivalent forhold til håndtryksagen.

»På den ene side mener jeg, at de folk, der vil markere deres modstand mod kvindelige præster ved ikke at give hånd i forbindelse med ordination, skal have lov til det. Jeg har ikke selv gjort det på den måde, fordi jeg synes, at det af mange grunde er et unaturligt sted at markere sine holdninger. For hvis man bruger spørgsmålet om kvindelige præster som den eneste grund til ikke at ville give håndslag, så hæver man det teologiske problem op over andre problemer. Og så kunne jeg komme i en situation, hvor jeg giver håndslag til Thorkild Grosbøl, der lodret modsiger centrale temaer i den kristne tro, men ikke til en kvindelig præst, der i øvrigt forkynder essensen af kirkens klassiske tro«, siger han.

Pluralismen er problematisk
For Jens Ole Christensen er det afgørende, hvordan det håndslag, der bliver givet ved ordinationen, forstås.

»Hvis håndslaget skal være en trosbekendelse til pluralismen i folkekirken, så er det meget problematisk. Men er det et håndslag på at ville forkynde evangeliet i overensstemmelse med ordinationsløftet, så ville jeg personligt give det håndslag til hvem som helst«, forklarer han.