Det er ikke kun i Danmark, mange pårørende har svært ved at få sig selv til at give lægerne lov til at bruge en hjernedød slægtnings organer til transplantation.

En ny britisk undersøgelse viser, at de pårørende, der ender med at sige nej til organdonation, forinden har været stærkt i tvivl - og ofte som udgangspunkt positive over for selve tanken.

Forskerne spurgte 26 pårørende, der havde besluttet at afvise organdonation, hvad der egentlig fik dem til at give afslag.

Overraskende fund
Et overraskende fund i undersøgelsen var, hvor mange af de pårørende og deres hjernedøde slægtninge, der faktisk var tilhængere af organdonation.

»På trods af dette blev der ikke truffet beslutning om at donere organer«, siger leder af undersøgelsen, dr. Magi Sque fra universitetet i Southampton.

Den nye undersøgelse er offentliggjort i tidsskriftet Journal of Advanced Nursing.

Den viser blandt andet, at end ikke i seks tilfælde, hvor både de pårørende og deres hjernedøde slægtninge havde været enige om rigtigheden af at donere, fandt donation sted.

Flere forklaringer
De pårørende gav flere forskellige forklaringer på, hvorfor de havde sagt nej til organdonation.

Den hyppigste var, at de ønskede at beskytte afdødes krop. Den skulle være intakt, og der måtte ikke skæres i den, mente de.

Andre gav som årsag, at de var bekymrede over, at hvis organet alligevel ikke kunne bruges til at hjælpe nogen, fordi det ikke passede, så havde det hele været forgæves.

Mange var splittet mellem et ønske om at give ''en livets gave'' og at beskytte deres afdøde slægtnings legeme.

De hjernedøde potentielle organdonorer spændte fra en fem uger gammel baby, der var død af en lungesygdom, til en 82-årig mand, der døde af et slagtilfælde.

Danskerne tilbageholdende
I Danmark er de pårørende generelt tilbageholdende med at give lægerne lov til at bruge deres slægtninges organer, siger formanden for Nyreforeningen, Stig Hedegaard.

»Vi ved, at ca. 50 procent af alle pårørende siger nej, når de står i den konkrete situation«.

»Det er så overrumplende for folk, så tungt for vore dages mennesker at blive konfronteret med døden. Derfor kan de ikke overskue situationen, og ender ofte med at sige nej«, siger Stig Hedegaard.

Udrykningshold på vej
I dag udnyttes 25 pct. af de mulige organdonationer her i landet.

Men det tal vil muligvis stige, når arbejdet på det nyåbnede Dansk Center for Organdonation ved Skejby Sygehus kommer rigtigt i sving.

»Vi planlægger at etablere et slags udrykningshold af særligt uddannede fagpersoner, der kan rykke ud og bidrage til at informere de pårørende og lægerne om dette følsomme emne, når de står i de konkrete situationer. Vi ved dog endnu ikke hvilken konkret udformning, denne idé ender med at få«, siger Stig Hedegaard.

Per 1. januar havde 521.876 danskere tilmeldt sig Donorregistret med enten tilsagn om eller afslag på at være organdonorer i tilfælde af, at de skulle ende som hjernedøde, potentielle donorer.

Årligt afgives der erklæring om hjernedød hos godt og vel 200 danskere.