For første gang i flere år er der ikke underskud i kassen hos Børne- og Ungdomsforvaltningen i København.

Efter skandaler med elendig økonomistyring måtte Københavns Kommune sidste år iværksætte en omfattende spareplan med nedskæringer og sammenlægninger af skoler. Nu har forvaltningen et overskud på 166 millioner.

Sparere må beholde penge
Det opsigtsvækkende overskud skyldes også, at mange daginstitutioner og nogle skoler har sparet meget op. De penge får lov at blive på deres opsparing - og så er der omkring 80 millioner tilbage.

De penge ønsker børne- og ungdomsborgmester Bo Amus Kjeldgaard (SF) at bruge til at betale den gæld, som flere skoler stadigvæk har på grund af tidligere års upræcise budgetter, som blev overskredet.

»Nogle af dem skal betale gæld af i ti år endnu, det er ikke rimeligt for de nye børn, at de bliver ramt af det. Hvis vi fik gælden ud af verden, så ville det være sidste led i denne oprydning«, siger Bo Amus Kjeldgaard.

Krav om deling af overskud
Skoleborgmesteren mener, at skolerne er fremtidssikret med det omfattende projekt 'Faglighed for alle', som fik penge til at blive ført ud i livet ved budgetforhandlingerne.

Der tegner sig et politisk flertal for, at institutionerne må beholde de opsparede penge. Men så ophører enigheden også. Venstres medlem af Børne- og Ungdomsudvalget, Lars Dueholm, henviser til, at overskuddet bør gå tilbage til den fælles kommunekasse og til de andre forvaltninger, som har betalt til den tidligere trængte børneforvaltning.

Overskud tilhører børnene
Men det afviser Bo Amus Kjeldgaard:

»Vi har fået 10 millioner af økonomiforvaltningen og 12 millioner af de øvrige forvaltninger tilsammen, men vi har betalt samtlige 22 millioner tilbage. Overskuddet skal bruges på børneområdet. Det er her, at medarbejderne har løbet ekstra stærkt og taget budgetterne meget alvorligt«, fastslår borgmesteren.

Bo Amus Kjeldgaard peger på, at overskuddet ikke udelukkende skal tælles i kroner og øre:

»Jeg kan mærke en fornyet optimisme på de københavnske skoler«.