Modebranchens etiske charter er i dag blevet skarpt kritiseret af Marianne Hertz, overlæge fra Rigshospitalets anoreksiklinik.

Men det nye charter er et udtryk for, at modebranchen er blevet mere åben for at tale om spiseforstyrrelser, mener Steen Andersen fra Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) og Eva Kruse, direktør for Danish Fashion Institute (DFI).

De to organisationer har udarbejdet charteret sammen.

»Det kan selvfølgelig blive bedre, men vi skal jo starte et sted. Og bare det, at man hører ordet spiseforstyrrelse i samme sætning som mode, viser jo, at vi er kommet en del af vejen«, siger Steen Andersen.

»For bare et år siden, troede ingen, at vi kunne gå igennem og forhandle med modebranchen. Dengang ville de jo ikke engang indrømme, at deres modeller kunne have spiseforstyrrelser. Så vi er skam tilfredse i første omgang«, siger han.

BMI-grænse diskriminerer
Et af de punkter, som Marianne Hertz kritiserer på det kraftigste, er, at DFI har fravalgt at fastsætte en nedre grænse for modellers BMI-tal, som andre lande ellers har gjort. Hun mener, at det kan være med til at fjerne stærkt undervægtige og anoretiske piger fra podierne.

Men Eva Kruse er uenig.

»BMI tager slet ikke højde for individuel forskellighed. Der er mange mennesker, der er tynde og hvis BMI-tal vil ligge naturligt lavt, selvom de er sunde og raske. Vi vil ikke være med til at diskriminere undervægtige,« forklarer Eva Kruse.

»En nedre grænse for BMI vil ikke hjælpe noget. Det er kun en nem politiker-løsning«.

Ifølge direktøren for DFI er et lav BMI-tal ikke ensbetydende med en psykisk sygdom, og det ikke kan påvise eksempelvis bulimi. I Danmark er der ca. 30.000 mennesker, der lider af bulimi, og anslået 5.000 af anoreksi.

Lavt BMI kan blive et mål for modellerne
Heller ikke Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) bryder sig om den nedre grænse for BMI.

»Den hjælper ikke mod bulimi, og piger med anoreksi er så tynde, at det kan ses alligevel. Og det største problem ved at sætte en nedre grænse er, at unge piger kan se tallet som et mål - så de altså tror, at hvis deres BMI ryger ned på den grænse, så er de tynde nok til at blive modeller. Det er et helt forkert signal at sende«, siger Steen Andersen, fra LMS.

Forkert fokus
Eva Kruse mener, at medierne har fokus et forkert sted. Ifølge hende er mangel på selvværd et langt større problem end spiseforstyrrelser.

»Lavt selvværd går forud for spiseforstyrrelser. Og der er utroligt mange kvinder, der er på slankekur hele livet, og som frygter rynker og alderdom. Det vil vi være med til at ændre på. Derfor ser vi i år også flere modeller i 20'erne end tidligere. Og flere modeller, som ikke er helt tynde. Det rykker noget, at vi er bevidste omkring det her«, siger Eva Kruse.

Hun understreger dog, at det ikke er alle landets modelbureauer, der har været med til at lave charteret, men kun de seks største, som hører under Danish Fashion Institute. Det gælder blandt andet Unique Models og Elite Models.

Charteret skal hjælpe på hukommelsen
I og for sig er punkterne i charteret i følge Eva Kruse slet ikke nye.

For eksempel står der, at modeller under 16 år skal have skriftlig tilladelse fra deres forældre. Men det betyder ikke nødvendigvis, at det ikke er foregået sådan før, siger Eva Kruse.

»Jeg kan ikke sige, om forældre altid har skullet underskrive et stykke papir, hvis deres datter er under 16 og vil være model. Men jeg ved med sikkerhed, at der til enhver tid foregår et meget tæt samarbejde mellem forældre og modebureauerne, og i virkeligheden er dette punkt i charteret blot en understregning af forhold, som allerede eksisterer«, siger Eva Kruse.

»Meget af det, der står i charteret, er noget, vi har gjort i forvejen. Men det, at vi nu skriver det ned, sætter fokus på og understreger, at vi skal huske de her forskellige ting - f.eks. ikke at servere matadorslik og chips til optagelserne, men også rigtig sund mad.«

Spot en spiseforstyrret
Overlæge Marianne Hertz savner konkrete tiltag i charteret. Der står blandt andet, at man gerne vil promovere sund livsstil, men ikke hvordan.

»Det er jo ikke en kampagne, men et charter indadtil. Og vi har allerede fastsat de første kurser i foråret«, svarer Eva Kruse.

»Vi har taget et konkret initiativ: Vi vil uddanne kolleger og modeller til at være opmærksomme på hinandens opførsel og vide mere om, hvordan man lever og spiser sundt uden at tage på«