Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 11. mar. 2008 KL. 21.07

Lærerstuderende gider ikke naturfag og tysk

Ingen læreruddannelsessteder i Danmark har studerende nok til hverken natur-teknik, fysik-kemi eller tysk. Det er katastrofalt, siger seminarierne.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Danske lærerstuderende vil gerne uddanne sig som dansk- og matematiklærere, men det kniber med at få studerende til fag som tysk, fransk og fysk/kemi.

Mens knap 70 procent af de studerende vælger at læse dansk, vil kun syv procent af landets kommende lærere læse naturfag.

Det skriver folkeskolen.dk i dag.

Små fag lider
Det er især de såkaldte små linjefag, som tysk, geografi, hjemkundskab, der er problematiske. På ingen af lærerseminarierne er der studerende nok til, at det kan betale sig at oprette et hold i disse helt små linjefag. For eksempel er der kun fire studerende i hele landet, der har planer om at tage faget fransk.

Der skal 18 studerende til for, at et hold bliver økonomisk rentabelt for seminariet.

Naturfag for stor en mundfuld
Som det ser ud lige nu, vil det heller ikke kunne betale sig at oprette undervisningshold i fagene natur/teknik og fysik/kemi. De to fag danner tilsammen fællesfaget Naturfag, som kun syv procent af de lærerstuderende vælger at uddanne sig i.

De i forvejen meget små hold i naturfag skal deles op i natur/teknik og fysik/kemi, og så bliver det »helt umuligt« at samle lærerelever nok, skriver folkeskolen.dk.

To uddannelsessteder har helt opgivet at oprette fællesfaget. Ifølge Kaj Petersen fra Københavns Dag- og Aftenseminarium ligger problemet i forhold til Naturfag i, at to fag er slået sammen.

»Fællesforløbet sammen med natur/teknik eller fysik/kemi er en for stor mundfuld for dem, der ikke har voldsomt stor naturfaglig ballast. De ville måske gerne have natur/teknik, men de vil ikke have den store pakke. Vi har kæmpestort behov for flere til naturfag, og det virker simpelthen blokerende, når det er så stor en klump«, siger han.

Dårligere læreruddannelse
Seminarier og professionshøjskoler arbejder nu sammen om de små fag, så de studerende for eksempel kan rejse til naboseminariet for at få undervisning. Nogle steder arbejder man med studiegrupper, som deler underviser og har elektroniske konferencer på tværs af seminarierne, skriver folkeskolen.dk.

»Det vil gøre læreruddannelsen dårligere, at man bliver uddannet et sted, hvor ikke alle fag er repræsenteret, hvor du ikke snakker med studerende, som har andre fag. Noget af den mangfoldighed, der er en styrke ved den danske lærerstand og læreruddannelse, går tabt, fordi mange linjefag vil være perifert repræsenteret, hvis overhovedet«, siger rektor på Zahles Seminarium Lars Jakob Muschinsky til folkeskolen.dk

Uddannelserne kæmper derfor hver især for at udbyde alle linjefag, men mange steder er det under ingen omstændigheder en mulighed.

Annonce
Annonce
Annoncer
Politik
26. maj. KL. 15.35
Skattepolitik. Joachim B. Olesen glæder sig over, at hans markante holdninger i Carina-debatten nu bærer frugt. - Foto: Joachim adrian

Joachim B. Olesen: Det er et paradigmeskifte på venstrefløjen

Jubel hos Joachim B. Olesen over skatteministerens accept af Carina-effekten.

Musik
26. maj. KL. 13.48
Kulisse. Over 100 millioner tv-seere vil i aften følge finalen i det europæiske melodigrandprix. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Politiken.dk i Baku: Kilometer langt 'Lykkebælte' skjuler fattigdommen

Aserbajdsjans hovedstad er kendt som 'verdens største byggeplads'. Men demokrati indgår ikke i byggeplanerne.

Debat
26. maj. KL. 07.00
DM. Magnus Boding Hansen 'de-battler' mod Samira Nawa. - Foto: KLAUS HOLSTING

'Generation Kylling' indtog debatpodiet

Meninger var der nok af, da 15 unge debattører kæmpede i semifinalen i 'DM i debat'.

Annoncer
Annoncer

Det sker
festival. Öresundsfestival har klart det bedste program af de to festivaler - med blandt andre den danske gadedreng Lukas Graham i line-uppet. - Foto: MOGENS FLINDT (arkiv)
25. maj. KL. 12.01

Guide: Øresundsfestivalen vs. Vesterbro Festival

ibyen anbefaler

restaurant & cafe