Danske lærerstuderende vil gerne uddanne sig som dansk- og matematiklærere, men det kniber med at få studerende til fag som tysk, fransk og fysk/kemi.

Mens knap 70 procent af de studerende vælger at læse dansk, vil kun syv procent af landets kommende lærere læse naturfag.

Det skriver folkeskolen.dk i dag.

Små fag lider
Det er især de såkaldte små linjefag, som tysk, geografi, hjemkundskab, der er problematiske. På ingen af lærerseminarierne er der studerende nok til, at det kan betale sig at oprette et hold i disse helt små linjefag. For eksempel er der kun fire studerende i hele landet, der har planer om at tage faget fransk.

Der skal 18 studerende til for, at et hold bliver økonomisk rentabelt for seminariet.

Naturfag for stor en mundfuld
Som det ser ud lige nu, vil det heller ikke kunne betale sig at oprette undervisningshold i fagene natur/teknik og fysik/kemi. De to fag danner tilsammen fællesfaget Naturfag, som kun syv procent af de lærerstuderende vælger at uddanne sig i.

De i forvejen meget små hold i naturfag skal deles op i natur/teknik og fysik/kemi, og så bliver det »helt umuligt« at samle lærerelever nok, skriver folkeskolen.dk.

To uddannelsessteder har helt opgivet at oprette fællesfaget. Ifølge Kaj Petersen fra Københavns Dag- og Aftenseminarium ligger problemet i forhold til Naturfag i, at to fag er slået sammen.

»Fællesforløbet sammen med natur/teknik eller fysik/kemi er en for stor mundfuld for dem, der ikke har voldsomt stor naturfaglig ballast. De ville måske gerne have natur/teknik, men de vil ikke have den store pakke. Vi har kæmpestort behov for flere til naturfag, og det virker simpelthen blokerende, når det er så stor en klump«, siger han.

Dårligere læreruddannelse
Seminarier og professionshøjskoler arbejder nu sammen om de små fag, så de studerende for eksempel kan rejse til naboseminariet for at få undervisning. Nogle steder arbejder man med studiegrupper, som deler underviser og har elektroniske konferencer på tværs af seminarierne, skriver folkeskolen.dk.

»Det vil gøre læreruddannelsen dårligere, at man bliver uddannet et sted, hvor ikke alle fag er repræsenteret, hvor du ikke snakker med studerende, som har andre fag. Noget af den mangfoldighed, der er en styrke ved den danske lærerstand og læreruddannelse, går tabt, fordi mange linjefag vil være perifert repræsenteret, hvis overhovedet«, siger rektor på Zahles Seminarium Lars Jakob Muschinsky til folkeskolen.dk

Uddannelserne kæmper derfor hver især for at udbyde alle linjefag, men mange steder er det under ingen omstændigheder en mulighed.