København vil gerne regnes som en hovedstad af format. Men der mangler noget – orden i byens centrum og nogle høje huse. Begge dele ser dog ud til at være på vej.

Kommunen kalder centrum-projektet for metropolzonen, som omfatter et bånd fra Sankt Jørgens Sø forbi Rådhuspladsen og Tivoli og ned til havnen ved Kalvebod Brygge. Her skal der planlægges, bygges og renoveres af både kommune og private grundejere, så Københavns midte bliver en mere sammenhængende og oplevelsesrig affære at færdes i for både byens borgere, andre brugere og besøgende samt turister.

En mere tilnærmelig havn

Der er udpeget nogle områder, som de kommende år skal udvikles til fælles gavn og glæde. Lad os begynde ved havnen, som er peppet op de seneste årtier, men hvor området ved Kalvebod Brygge med barak-bygninger, en gigantisk postterminal og kilometervis af jernbanespor fremtræder utilnærmeligt.

De nye byggerier, bl.a. et hotel, ud mod og i havnebassinet, har ikke skabt mere liv i området. Men kommunen vil nu have gode ideer til, hvordan området kan peppes op med utraditionelle løsninger, f.eks. øer i havnen. Der er desuden nyt byggeri på vej på en del af baneterrænnet.

Og vi bliver ved jernbanen, som skærer sig gennem byens centrum i åbne banegrave på begge sider af Hovedbanegården og ved Vesterport. Det har tidligere været foreslået og skal nu igen undersøges, om banegravene kan overdækkes, så den fysiske opdeling af byens indre kan begrænses.

Tivolis åbning

Videre til Vester Voldgade, som kommunen gerne vil have saneret for den værste biltrafik, så voldgaden kan blive et roligere og venligere bindeled mellem byens centrum og havnen, og en slags akse for de mange kulturinstitutioner og aktivitetsområder, der ligger ’på tværs’ i bykernen, bl.a. Glyptoteket, Nationalmuseet, DGI-byen – og Tivoli, som kommunen desuden gerne vil have til at åbne sig mere mod omverdenen, især langs Bernstorffsgade mod Hovedbanen, hvor facaden i dag er meget tilknappet.

Og så når vi frem til området mellem Vesterport og Søerne, som er præget af store kontorkomplekser med meget lidt liv uden for arbejdstid. Kommunen vil have gang i en levendegørelse af området, bl.a. ved at se på, om der omkring Sankt Jørgens Sø kan skabes rekreative muligheder, der går videre end den daglige jogge-tur søen rundt.

Luften over Nørreport

Lidt uden for metropolzonen ligger området med og omkring Nørreport Station, som kommunen gerne vil have givet et ordentligt løft. Den underjordiske station for både S-tog, regionaltog og metro har problemer med luftkvaliteten, ligesom overfladen er utæt, så der siver vand ned. Der skal i de kommende år derfor udføres en række betydelige investeringer af staten, og den lejlighed vil kommunen ikke lade gå fra sig. Visionen er at benytte lejligheden til at gøre trafik-knudepunktet langt mere brugervenligt, og samtidig gennem trafiksanering at åbne stationsområdet mod både Israels Plads på den ene side og byens centrum på den anden.

Det var en del af udspillet om et løft for Nørreport, at der kunne bygges nyt og højt oven på stationen. Høje huse i centrum har ellers været på den sorte planlægningsliste, siden opførelsen i 1960-’erne af Arne Jacobsens SAS-hotel over for Hovedbanegården. Og alle planer om høje huse i hovedstadens midte har siden lidt en krank skæbne.

Større højhuse kan diskuteres

Men kommunen har for nylig i et debatoplæg taget mod til sig og åbnet for, at der kan bygges mere end de normale seks etager i byens centrum. Høje huse, det vil sige huse over 40 meter og med 13 eller flere etager, kan diskuteres, hvis der er en god begrundelse, f.eks. at bygningen har en helt særlig arkitektonisk kvalitet, at den giver byen profil, at den indgår i et samlet byggeri i det konkrete byområde osv.

At rådhuset endnu ikke er helt parat til at tage det store spring blev demonstreret sidste år, da Tivoli ville bygge et hoteltårn ud mod H.C. Andersens Boulevard, klos op ad og lige så højt som rådhustårnet. Arkitekt var den anerkendte Norman Foster – men projektet blev ikke modtaget med åbne arme, og så døde det profil-projekt.

Højehus ved Scala og Carlsberg

Men nye projekter er på vej, bl.a. ved Scala over for Tivolis hovedindgang. Det store bydelsprojekt, der skal gennemføres på Carlsbergs grund i Valby, når den sidste øl er brygget, indeholder også forslag om højhuse, en halv snes endda, og så høje – omkring eller over 100 meter – at nabokommunen Frederiksberg har udtrykt frygt for, at husene bliver for dominerende.

Også på Amager ved Krimsvej ud mod strandparken er der overvejelser om at bygge høje huse som en del af boligudviklingen, og det samme er tilfældet ved Lyngbyvejens indmunding i byen, på den såkaldte Beauvais-grund.

Research Jacob Bro

Grafik Claus Nørregaard