Om sommeren flokkes københavnerne omkring havnebadet ved Islands Brygge for at bade, gå på café eller høre musik i Islands Brygge Kulturhus.

Samtidig er det omkringliggende område blevet et attraktivt boligkvarter med Københavns Universitet Amager (KUA) i baggrunden og relativt kort til kollektiv transport.

Islands Brygge er et godt billede på visionerne for Københavns Havn. Københavns Kommune vil i højere grad gøre havnen og vandet til en del af byen. Derfor skal der bygges flere boliger og etableres flere rekreative områder, der kan trække hovedstadens indbyggere ned til vandet.

Københavns Havn er et af de områder i København, hvor mulighederne for byudvikling er størst.

I gamle dage var Københavns Havn en industrihavn med store fragtskibe, industribygninger og møgbeskidt vand, som det var farligt for helbredet at kaste sig ud i.

Men 1970 blev et afgørende år for Københavns Havn. Dengang fik København den store containerplads, som stadig ligger i Nordhavn ved indsejlingen til Københavns Havn.

De store skibe skulle ikke længere sejle hele vejen ind i centrum af byen, og dermed slap man for en masse forurening og støj. Knippelsbro og Langebro slog nu sjældent sine klapper op for store skibe, og samtidig opstod der mulighed for at udvikle et helt nyt byområde ud til vandet.

Udviklingen af havnen har dog skabt megen debat de sidste 38 år, fordi havnen hovedsageligt er blevet udbygget med erhvervsbyggeri. I 2001 viste en opgørelse, at 95 procent af kvadratmeterne i Københavns Havn blev benyttet til erhverv, mens kun fem procent var beboet af københavnere.

Samtidig har der været voldsom kritik af arkitekturen i dele af havnen. Især Kalvebod Brygge nævnes ofte som skrækeksemplet på, hvordan havnen er blevet udnyttet. Store, firkantede kontor- og hotelkomplekser, skudt lidt ud i havnen og uden liv om aftenen.

Derfor satte Københavns Kommune sig i 2001 sammen med Københavns Havn og udarbejdede den første helhedsplan for udviklingen af havnen.

Ambitionerne var at skabe flere boliger i havnen, og det er delvist lykkedes. Mange af dem er dyre lejelejligheder – men mange flere er på vej, også til folk med almindelige indkomster.

Liv ved vandet
I dag er der 2.700 boliger ved havnen og 10.000 arbejdspladser.

I bestræbelserne på i langt højere grad at gøre havnen til en integreret del af københavnernes liv er der de kommende år planlagt knap 13.000 nye boliger og næsten 19.000 ekstra arbejdspladser ved havnen.

Hvis Københavns Havn skal blive en levende del af byen, er det dog ikke nok med boliger og erhverv. Det er også nødvendigt at sørge for liv ved vandet.

De seneste år er der blevet bygget flere markante kulturinstitutioner ved vandet, for eksempel Den Sorte Diamant, Operaen og Skuespilhuset.

Derudover har Københavns Energi arbejdet for at rense vandet i havnen. Ved Islands Brygge og ved Fisketorvet er der allerede anlagt havnebade, og i øjeblikket er kommunen i gang med at anlægge en sandstrand ved Svanemøllebugten, hvor vandet nu også er rent nok til at bade i.

Det er målet at gøre det lettere for københavnerne at komme ned til havnen, hvor i dag store veje og baneanlæg ligger i vejen. Så der skal trafiksaneres og tænkes kreativt.

Derudover skal byområderne langs havneløbet også knyttes bedre sammen på tværs af vandet. I dag findes der havnebusser, som binder de forskellige dele af Københavns Havn sammen, og der er bygget en cykel- og gangbro fra Islands Brygge til Fisketorvet.

Men der skal der bygges flere broforbindelser til Amager, bl.a. mellem Havnegade og Operaen.

Research: Jacob Bro

Grafik: Claus Nørregaard