Den overordnede vision for København er klar: Flere borgere skal lade bilen stå og i stedet bruge den kollektive trafik eller hoppe op på cyklen.

Københavns Kommunes vision er, især for cyklismen, ikke beskeden: København skal være Verdens Bedste Cykelby, står der i ’Miljømetropolen’, som er en hensigtserklæring om, hvordan København skal se ud i 2015.

Målsætningen er, at 50 procent flere københavnere i fremtiden vil bruge cyklen, når de skal til og fra arbejde og skole. Samtidig skal forholdene for cyklister gøres bedre, så færre mister livet i trafikken, og cyklisterne kan føle sig mere trygge.

Kommunen har lanceret tre cykelpakker med forbedringer, som skal motivere københavnerne til at hive cyklen frem fra haveskurret. Alt i alt er der afsat 185 millioner kroner til cykelprojekter, hvoraf de sidste bliver gennemført i løbet af 2010.

I cykelpakkerne er der afsat penge til forbedring og udbygning af cykelstierne i København, opsætning af flere cykelstativer ­ især i forbindelse med metro- og S-togsstationer - og anlæg af ’grønne cykelruter’, blandt andet gennem Christiania frem mod Kløvermarken, gennem Nordhavnen og over en fremtidig bro på tværs af havnen samt fra Hovedbanen til Carlsberg.

Sidste metroetape

De mest markante forbedringer i den kollektive trafik tegner metroen sig for. Om tre år begynder arbejdet med Metro Cityringen, som skal transportere københavnerne mellem City, brokvartererne og Frederiksberg. Cityringen skal stoppe ved 17 underjordiske stationer og forventes færdig i 2018.

Når metroringen står færdig, vil omkring 85 procent af alle boliger, arbejdspladser og studieinstitutioner i de tætteste bydele ifølge kommunens beregninger ligge under 600 meter eller 10 minutters gang fra en station.

Prognoserne viser, at biltrafikken i København vil stige og stige. I forvejen er de københavnske veje belastede, og gennemsnitsfarten på vejene i byen er efterhånden nede på cykelhastighed.

Ventetid for seks mia.

Infrastrukturkommissionen konkluderede for nylig, at hovedstadsområdets bilister gennemsnitligt holder i kø 100.000 timer hver eneste dag. Ventetiden alene i hovedstadsområdet koster samfundet næsten seks milliarder kroner årligt.

Og væksten i bilismen fortsætter de kommende år, hvis der ikke gøres noget. Københavns Kommune frygter, at de planlagte vejudvidelser, udbygningen af den kollektive trafik og de forbedrede forhold for hovedstadens cyklister ikke i sig selv vil være nok til at få folk til at lade bilen stå.

Derfor ønsker kommunen at indføre såkaldte trængselsafgifter eller bompenge, når man kører ind i København. Det skal simpelthen være mindre attraktivt at køre ind til byen i bil.

Trængselsafgifter må vente

Sidste år satte Københavns Kommune sammen med 15 andre kommuner gang i en undersøgelse af mulighederne for at indføre disse afgifter. Men lovgivningen tillader endnu ikke de såkaldte trængselsafgifter, så foreløbig kan det ikke lade sig gøre.

Der skal dog bygges veje i København af hensyn til byudviklingen, og mest markante er overvejelserne om en vej- og tunnelforbindelse, der skal forbinde den kommende bydel i Nordhavn med resten af København. Kommunen overvejer flere muligheder.

For eksempel kunne man bygge en Nordhavnsvej fra Lyngbyvejen til kysten ved Nordhavn. Hvis bydelen udbygges mere, kan man forlænge vejen ud i Nordhavn og eventuelt gennem en havnetunnel over til Amager og videre sydpå med tilknytning til motorvejene syd for byen, bl.a. for at aflaste indre by for biltrafik.

Research Jacob Bro

Grafik Claus Nørregaard