Stik imod de konservatives ønske om et hurtigt opgør med de danske EU-forbehold valgte statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) at bruge sin nytårstale til at udsætte en folkeafstemning om forbeholdene på ubestemt tid.

Statsministeren fastslår, at den danske befolkning skal kende indholdet af en ny EU-traktat, før der gives los for nye folkeafstemninger.

Strid med Konservative
Dermed er de seneste måneders spekulationer om en afskaffelse af forbeholdene før EUs næste regeringskonference fejet af bordet.

Meldingen udløser ny strid mellem Venstre og de konservative, der længe har været uenige om tempoet for afskaffelse af forbeholdene.

»Jeg er forundret over, at statsministeren allerede nu og uden drøftelse mellem regeringspartierne konkluderer så langt, som han gør i sin nytårstale««, siger den konservative EU-ordfører Lars Barfoed.

K, S og R ønsker opgør med forbehold
I ledtog med Socialdemokraterne og de radikale har de konservative i de seneste måneder presset på for det hurtigst mulige opgør med forbeholdene.

De tre partier peger på, at den danske regering vil gå svækket ind i traktatforhandlingerne, hvis undtagelserne fortsat er gældende.

Fogh: Vælgerne skal kende EU-traktat før afstemning
Dette kritikpunkt valgte Anders Fogh Rasmussen at forbigå i tavshed, da han i talen gennemgik sine overvejelser om at lade en folkeafstemning afvente traktatforhandlingernes afslutning.

»Holder vi allerede nu en folkeafstemning om undtagelserne, vil mange føle, at de køber katten i sækken. For så beder vi vælgerne om at fjerne undtagelserne - uden at kende det samlede billede««, sagde statsministeren.

K: Lad os stemme to gange
Den argumentation giver Lars Barfoed ikke meget for. Han anfører, at danskerne under alle omstændigheder vil få mulighed for at stemme om den kommende traktat.

»Så kan man bare stemme imod traktaten til den tid. Derfor holder det argument ikke særlig langt««, siger Lars Barfoed.

Fogh: Afstemning i 2004 eller 2005
Anders Fogh Rasmussen forudser en afstemning om en ny EU-traktat i 2004 eller 2005.

En afstemning om forbeholdene vil tidligst kunne komme på tale til den tid, hvilket beklages højlydt hos både de radikale og Socialdemokraterne.

Skuffelse hos S og R
»Diskussionen om forbeholdene skal være adskilt fra diskussionen om den næste traktat. Ellers risikerer du at sætte hele EU-medlemskabet på et bræt. Det, tror jeg, er en farlig tankegang««, siger partiformand Mogens Lykketoft (S).

»Statsministeren påstår, at han vil lægge sine overvejelser frem om en folkeafstemning. Alligevel fortæller han ikke, hvad det betyder, at vi går ind i regeringskonferencen med undtagelserne. Det er meget kritisabelt««, siger den radikale leder, Marianne Jelved.

DF er begejstret
Derimod er regeringens støtteparti begejstret.

»Det er godt, at Anders Fogh Rasmussen nu har taget rorpinden og gjort det krystalklart, at danskerne ikke i tide og utide skal belastes med nye afstemninger««, siger gruppeformand Kristian Thulesen Dahl (DF).