De danske biskopper protesterer nu mod de klyngebomber, som hvert år dræber tusinder.

Ni ud af Danmarks 10 biskopper har skrevet under på en appel om globalt forbud mod klyngebomber i anledning af den globale aktionsdag mod klyngebomber på lørdag

»Som mennesker af tro hæver vi vore stemmer for at beskytte livet og fremme freden ved at opfordre alle regeringer til at stoppe produktion, overførsel, lagring og brug af klyngebomber«, hedder det i fælleserklæringen fra kirkens øverste.

Danmark vil ikke afstå
Det er Folkekirkens Nødhjælp, der er gået sammen med en række internationale kirkelige organisationer i kampen mod klyngebomber, og blandt andet den sydafrikanske biskop Desmond Tutu har skrevet under.

I Danmark vil regeringen ikke forbyde brugen af klyngebomber, da det vurderes at ammunitionen er relativt sikker.

Afgørelsen er taget, selv om norske militærundersøgelser har vist, at en type klyngebomber, der minder meget om dem, det danske forsvar bruger, har en fejlrate på hele 10 procent.

I dag skal udenrigsminister Per Stig Møller (K) og forsvarsminister Søren Gade (V) i samråd i Folketinget for at drøfte et forbud mod alle former for klyngebomber.

Rødglødende splinter rammer tilfældigt
En klyngebombe er en bombeskal fyldt med op til 2.000 mindre projektiler.

Når bomben bringes til sprængning, spredes de mange mindre bomber, som også detonerer og bliver til knivskarpe og rødglødende stykker metal.

Metalstykkerne fyger tilfældigt afsted i høj fart over et større areal, nogle gange på størrelse med to-tre fodboldbaner.

I Libanon sommeren 2006 brugte Israel 1,2 million af underladningerne alene på krigens tre sidste dage, fordelt i 1.800 klyngebomber. 60 procent ramte bebyggede områder.