Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 13. jun. 2008 KL. 12.46

Husejer kan ikke stoppe nøgenbadning

Ægtepar havde trukket kommune i retten for at få lov at sætte et 'nøgenbadning forbudt'-skilt op på strand. De tabte sagen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Nøgenbadning kan ikke forbydes af hensyn til private husejere.

Det slår en dom i retten i Lyngby fast.

Sagen startede, da et ægtepar, der bor på Skodsborg Strandvej, stævnede Rudersdal Kommune for at få lov til at forbyde nøgenbadning på stranden ud for deres grund ved at sætte et skilt op.

Det nægtede kommunen, men ægteparret følte sig så generet, at de trak kommunen i retten.

Udsigt til sex og onani
De to Skodsborg-borgere er trætte af nudister på deres strand, som angiveligt engagerer sig i offentlig »sex og onani«.

»Det er til stor gene for mine klienter og især for deres børn, som ikke tør gå derned«, sagde familiens advokat Carl-Erik Nielsen til politiken.dk i marts.

Via advokaten ville familien tvinge kommunen til at lade dem opsætte et ’Nudisme forbudt’-skilt – også selv om stranden ligger over 50 meter fra huset, hvor det ifølge loven er tilladt alle at bade.

Rudersdals Kommunes advokat er tilfreds med dagens dom.

»Afgørelsen er som forventet. Justitsministeriet slog i 1976 fast, at nøgenbadning ikke er ulovligt i sig selv, så hvis dommen skulle have faldet anderledes ud, skulle samfundsudviklingen have ændret sig siden dengang i retning af, at folk bliver mere forargede over nøgenbadning. Og det er jo ikke tilfældet«, siger advokat Torben Bondrup.

Nudisme på stranden tilladt siden 1976
Afgørelsen fra 1976, som Torben Bondrup refererer til, er kendt som nudisternes første frihedsbrev.

En afgørelse fra politimesteren på Bornholm via Justitsministeriet gjorde nudisme tilladt på alle strande.

Politimesteren afgjorde, at selv om politiet kan fjerne badegæster, der forarger, ville han ikke gøre det, fordi »nøgenbadning ikke findes at give anledning til offentlig forargelse«.

Justitsministeriet var enig i bornholmerens vurdering.

Forbudt at sætte forbudt-skilt op
Endnu et dokument fra 2006 legaliserer nudismen.

På det tidspunkt begyndte der at dukke ’Nøgenbadning forbudt’-skilte op på danske strande, og Danske Naturister spurgte Rigspolitiet, om det var lovligt.

»Efter Foreningens opfattelse er der ikke hjemmel til at stille krav om, at nøgenbadning kun må finde sted inden for bestemte områder«, svarede Politimesterforeningen.

Foreningen understregede, at det ikke betyder, at seksuel adfærd er en grundlovssikret ret midt på stranden.

Annonce
Annonce
Annoncer
EURO 2012
26. maj. KL. 16.24

Danmark er bagud efter dårligste halvleg i 10 år

Brasilien har udspillet Danmark i de første 45 minutter i Hamborg.

Livsstil
26. maj. KL. 15.04
Bedst for dig. Filterkaffe er ikke den mest populære kaffevariant, men den bedste for dig, der har for højt kolesteroltal. - Foto: Martin Slottemo Lyngstad

Filterkaffe er bedst for blodet

Danskerne elsker moderne kaffetyper, der forøger kolesterolet i blodet.

Musik
26. maj. KL. 13.48
Kulisse. Over 100 millioner tv-seere vil i aften følge finalen i det europæiske melodigrandprix. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Politiken.dk i Baku: Kilometer langt 'Lykkebælte' skjuler fattigdommen

Aserbajdsjans hovedstad er kendt som 'verdens største byggeplads'. Men demokrati indgår ikke i byggeplanerne.

Annoncer
Annoncer

Det sker
25. maj. KL. 23.21

Popstjerne vil hverken fotograferes eller interviewes

ibyen anbefaler

restaurant & cafe