Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 22. maj. 2008 KL. 12.06

130.000 underskrifter for højere løn

Finansministeren er blevet overrakt 130.000 underskrifter fra danskere, der støtter Sundhedskartellets strejke.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) er blevet 130.000 underskrifter rigere.

De mange underskrifter kommer fra danskere, der har skrevet under på, at de vil have ligeløn for offentligt ansatte under sundhedskartellet, og at der skal nedsættes en ligelønskommission.

Formanden for sundhedskartellet, sygeplejerskernes formand Connie Kruckow afleverede til formiddag underskrifterne til finansministeren, og bagefter kørte strejkende sygeplejersker, fysioterapeuter og bioanalytikere formanden væk i en trillebør.

Krav om ligeløn
De 130.000 danskere har skrevet under på teksten:

»Vi strejker, fordi vi vil have ligeløn. I dag tjener vi cirka 27 pct. mindre end privatansatte på samme uddannelsesniveau. Det er uholdbart - både for os og for sundhedsvæsenet. Hvis Danmark skal have et offentligt sundhedsvæsen i verdensklasse, skal vores løn være så god, at det er muligt at rekruttere og fastholde professionelle medarbejdere. Derfor skal vi have en lønstigning på 15 pct., og Folketinget skal nedsætte en ligelønskommission«.