Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 28. maj. 2008 KL. 20.33

Nyrups interesse glæder sindslidende

Poul Nyrup kan hjælpe til med at bekæmpe tabuerne om psykiske sygdomme, håber Landsforeningen SIND.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Landsforeningen SIND tager med kyshånd imod den støtte, som Poul Nyrup Rasmussen (S) varsler til foreningen efter farvellet til den europapolitiske scene næste sommer.

»Det er en virkelig god nyhed for de psykisk syge i Danmark. Vi hilser ham meget velkommen, for der er et stort behov for at øge fokus på psykiatriområdet i Danmark«, siger sekretariatsleder i Landsforeningen Sind, Palle Heilesen.

Offentligheden vil lytte til Nyrup
Gennem medierne har sekretariatslederen forstået, at den tidligere statsminister ønsker at bruge en del af sin nyvundne fritid på at give de sindslidende en tiltrængt stemme. Derfor har Palle Heilesen i dag sendt en mail til Poul Nyrup for at byde ham hjerteligt velkommen.

»Når Poul Nyrup siger noget, hører offentligheden efter. Vi ved, han har hjerte for området, og han ved virkelig, hvad han taler om. Derfor vil vi kunne drage stor fordel af hans stemme«, fortsætter Palle Heilesen til politiken.dk.

Psykiatrifondens prisvinder
Landsforeningen SIND arbejder for at skabe forståelse og tolerance for sindslidende og deres pårørende.

Baggrunden for Poul Nyrups unikke engagement er, at hans afdøde datter var psykisk syg. Gennem årene har han støttet de sindslidende og deres pårørendes sag i medierne, og i 2006 blev han tildelt Psykiatrifondens ærespris for sin indsats.

»De senere år er der ikke sket nogle forbedringer af de sindslidendes forhold. Jeg ved, hvor totalt opslugende det kan være at slås med de indre stemmer, og hvor hårdt det er for de pårørende. Jeg har mærket den smerte, der forvoldes, og nu vil jeg gøre mere for sagen, end jeg har kunnet tidligere«, siger den snart forhenværende europaparlamentariker til politiken.dk.

Tabubelagt emne
Poul Nyrup håber, at hans stemme kan bekæmpe tabuerne om sindslidende; tabuer, der kan mærkes dagligt i Landsforeningen SIND.

»Vi vil gerne have mange flere end de 5.000 medlemmer, vi har haft jævnt gennem mange år. Men der er et stort gennemtræk af medlemmer, og vi oplever, at folk beder os om ikke at sende kuverter med logoer; postbudet må ikke vide, at der bor en sindslidende«, siger Palle Heilesen.

Andre kendte ansigter støtter også op om foreningen. Således har Kronprinsesse Mary i tre år været protektor for Landsforeningen SIND.

Annonce
Annonce
Annoncer
EURO 2012
26. maj. KL. 16.24
UDKLASSERET. Efter en miserabel første halvleg fik Nicklas Bendtner reduceret til 3-1 efter 70 minutter. - Foto: JENS DRESLING

Danmark er bagud efter dårligste halvleg i 10 år

Brasilien har udspillet Danmark i de første 45 minutter i Hamborg.

Livsstil
26. maj. KL. 15.04
Bedst for dig. Filterkaffe er ikke den mest populære kaffevariant, men den bedste for dig, der har for højt kolesteroltal. - Foto: Martin Slottemo Lyngstad

Filterkaffe er bedst for blodet

Danskerne elsker moderne kaffetyper, der forøger kolesterolet i blodet.

Musik
26. maj. KL. 13.48
Kulisse. Over 100 millioner tv-seere vil i aften følge finalen i det europæiske melodigrandprix. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Politiken.dk i Baku: Kilometer langt 'Lykkebælte' skjuler fattigdommen

Aserbajdsjans hovedstad er kendt som 'verdens største byggeplads'. Men demokrati indgår ikke i byggeplanerne.

Annoncer
Annoncer

Det sker
25. maj. KL. 23.21

Popstjerne vil hverken fotograferes eller interviewes

ibyen anbefaler

restaurant & cafe