Regeringen anklages nu for dobbeltmoral og brud på skattestoppet, efter at den med et kunstgreb har inddraget 150 millioner kroner, der efter loven skulle være brugt til at indsamle skadelige batterier.

Penge, der ifølge en række erhvervsorganisationer tilsyneladende er blevet brugt til at lappe huller på finansloven.

De færreste ved det, men når forbrugerne igennem de seneste 12 år har købt f.eks. en boremaskine, et sæt genopladelige batterier eller et armbåndsur, der indeholdt miljøskadelige batterier af nikkel-cadmium-typen, er der gået en lille sum penge i statskassen. For den batteridrevne boremaskine er beløbet f.eks. 36 kr.

Panten kommer ikke længere til udbetaling
Pengene har ifølge en lov fra 1995 løbende skullet bruges til at samle batterierne ind igen, så de ikke forurener grundvand og jord.

F.eks. har spejdertropper eller idrætsforeninger samlet batterier ind og fået udbetalt pant. Derudover er afgiften gået til oplysningskampagner, der skal få folk til at aflevere batterierne.

I 2007 stod der 150 millioner kroner på kontoen til indsamling af batterier, men i år er pengene pludselig forsvundet fra finansloven, og miljøminister Troels Lund Poulsen (V) bekræfter, at panten ikke længere kommer til udbetaling.

Forbrugerne skal dog stadig betale afgift for de skadelige NiCad-batterier. Dermed har regeringen omdannet et depositum til en reel skat og omgået sit eget skattestop, siger Batteriforeningen, der sammen med Dansk Erhverv, DI og Foreningen af Fabrikanter og Importører af Husholdningsapparater har skrevet et klagebrev til regeringen.

Borgerlig kovending
Da batteriafgiften på de miljøskadelige batterier i 1995 blev indført under Nyrupregeringen, harcelerede de borgerlige miljøordfører ellers over, hvad de så som endnu en skjult skat indført under dække af miljøet.

»Det kan nemt blive et skalkeskjul for øgede offentlige udgifter«, sagde Venstres miljøordfører, Jens Løgstrup Madsen, i en debat i 1995. »Venstre har regeringen mistænkt for, at de grønne afgifter med tiden skal bruges til at finansiere hullet i statskassen«.

Blandt andet på grund af kritikken fra de konservative og Venstre blev loven i sidste ende skruet sådan sammen, at alle pengene skulle ’tilbageføres’ til forbrugere og erhvervsliv.

Pengene ryger nu i statskassen
Primært er pengene blevet udbetalt som pantpenge, når f.eks. foreninger har afleveret indsamlede batterier. De mange millioner skulle udbetales, »indtil alle nikkel-cadmium-batterier er blevet bortskaffet«, som der stod i et svar fra den daværende regering.

Nu ryger pengene i statskassen i stedet.

»150 millioner kroner er mange penge. Vi og de andre erhvervsorganisationer ønsker, at de skal benyttes til bedre indsamling af batterier og flere oplysningskampagner, ikke bare til at lappe et vilkårligt hul i finansloven«, siger Frederik Madsen, direktør i Batteriforeningen.

»Det er paradoksalt, at netop de partier, som i 1995 frygtede, at den socialdemokratiske miljøminister var ved at tvinge en skat ned over hovedet på erhvervslivet, nu gør præcis det samme«, siger Frederik Madsen, direktør i Batteriforeningen.

Brud på skattestop
På spørgsmålene om, hvad der er sket med de 150 millioner kroner, og om regeringen har oprettet en ny afgift i strid med sit skattestop, henviser miljøminister Troels Lund Poulsen til Finansministeriet.

Men ifølge ministeren gør et nyt batteridirektiv fra EU den tidligere batteriordning overflødig. Fra 1. januar 2009 skal det offentlige – specifikt kommunerne – nemlig indsamle alle typer batterier, hvor det før var frivilligt. Indsamlingen finansieres med en ny afgift.

Ministeriet vil dog stadig indkræve den ekstra afgift på nikkel-cadmium-batterier med begrundelsen, at det dæmper forbruget af de skadelige batterier. Men pengene til at gøre en ekstra indsats for at samle de skadelige batterier ind er altså væk.

Når NiCad-ordningen nu går fra at være et pantsystem til at blive en ny afgift, er det et brud på regeringens eget skattestop, siger en ekspert.

»Batteriafgiften har været en form for depositum. Når afgiften beholdes, uden at pengene længere betales tilbage, er der god grund til at sige, at regeringen har indført en ny skat. Man har et forklaringsproblem«, siger professor Niels Blomgren-Hansen, Copenhagen Business School.

»Men skattestoppet er næsten som at læse Koranen – det er regeringen selv, der har retten til at fortolke, hvornår noget er i strid med dens skattestop«.