Dansk Røde Kors bruger så store summer på at opretholde en stor organisation med mange ansatte og interne afdelinger, at det går ud over mulighederne for at give tilbud til børn og voksne beboere i asylcentrene.

Asylafdelingen i Røde Kors har tre gange så mange ansatte per asylansøger som det kommunalt drevne asylcenter i Brovst.

Det går ud over børnenes fritidstilbud
Den store organisation i Røde Kors er så dyr i drift, at Røde Kors sidste år under forhandlinger med Udlændingeservice meddelte, at det ville gå ud over børnenes fritidstilbud, hvis staten ikke gav tilsagn om flere penge.

»Det er f.eks. svært fortsat at give børnene et klubtilbud i weekenden, og det netop i en tid, hvor de får det stadig dårligere«, skrev Jørgen Chemnitz, der er leder af asylafdelingen i Røde Kors, i et brev til direktionen i Udlændingeservice i maj sidste år.

Han tilføjede, at »et andet område, der vil blive berørt, er omfanget af ekstern uddannelse og praktik af voksne asylansøgere«.

Brovst køber tilbud hos kommunen
Røde Kors har i mange år haft næsten monopol på at drive asylcentrene. Undtagelsen er i dag asylcentret i Brovst i Nordjylland, der drives af Jammerbugt Kommune. Her har man valgt en helt anden model end Røde Kors. I stedet for at opbygge egne tilbud inden for centrene bruger asylcentret kommunens tilbud og betaler for dem.

I Røde Kors går syv ud af ti børn i skolealderen i interne skoler, som drives af Røde Kors, der også har børnehaver og fritidsklubber med meget personale.

I det kommunale asylcenter i Brovst sendes alle børn i kommuneskolen i Brovst og i kommunens fritidshjem og fritidsklub, hvilket børnene er glade for. Og asylcentret kan slet ikke bruge den ekstrabevilling på 83.000 kroner per barn om året, som Folketinget i 2006 besluttede at bevilge til ekstra fritidstilbud til asylbørnene.

»Det er voldsomt mange penge. Vi har ikke en jordisk chance for at bruge så mange penge på fritidstilbud til børnene«, siger Thorkild Poulsen, der er leder af centret i Brovst.

Flere udgifter trods færre asylansgøre
I Røde Kors er antallet af medarbejdere per asylsøger næsten fordoblet siden 2001, så der sidste år var en medarbejder per 3,5 beboere i centrene. I centret i Brovst var der 11,7 asylsøgere per medarbejder.

Sidste år faldt antallet af indkvarterede i Røde Kors-centrene med godt 300 til omkring 1.500 helårspersoner. Alligevel steg Røde Kors’ udgifter til lønninger med et par millioner til 150 millioner kr.

Staten stiller ifølge aftalen med Røde Kors bygninger til rådighed og står for den udvendige vedligeholdelse af de store centre i Sandholm og Avnstrup. Men Røde Kors har egen tegnestue med ni ansatte, som fører tilsyn, planlægger vedligeholdelse og udfører administrativt arbejde.

Røde Kors-leder: Forkert sammenligning
Jørgen Chemnitz siger, at det er rigtigt, at Røde Kors har mange medarbejdere.

»Men man kan ikke anstændigvis sammenligne centrene i Sandholm og Avnstrup med centret i Brovst«, siger han.

På det kommunale center i Brovst bor primært asylsøgere, der venter på at få deres sag afgjort. Hvis de får afslag, men ikke kan udsendes, overføres de til Røde Kors-centrene i Avnstrup og Sandholm. Det sidste er også modtagecenter.

»Vi har de beboere, der kræver meget. Og det vigtigste værktøj, vi har, er medarbejderne«, siger Jørgen Chemnitz.