»Det er dybt dobbeltmoralsk, når Røde Kors på den ene side kritiserer regeringen for ikke at have bevilget ressourcer til asylområdet og på den anden side selv bruger de bevilgede penge på en stor løn og personalemaskine i stedet for på asylansøgerne«.

Det mener Karsten Lauritzen (V), der er formand for Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Kommentaren kommer, efter at Politiken har afsløret, at Røde Kors siden 2001 næsten har fordoblet antallet af medarbejdere per asylansøger.

Sidste år var der 1 medarbejder per 3,5 beboere i organisationens asylcentre.

Næsten fordobling af udgifter
I samme periode er bevillingen per asylansøger steget med næsten 100.000 kroner, så den i 2008 er 222.000 kroner.

Alligevel vil Røde Kors have flere penge til at drive organisationens fire asylcentre i Sandholm, Avnstrup, Kongelunden og Gribskov.

Får Røde Kors ikke flere penge, bliver det for eksempel svært fortsat at give asylbørnene klubtilbud i weekenden, siger Jørgen Chemnitz, der er leder af asylafdelingen i Røde Kors.

Men Karsten Lauritzen er skeptisk over for, hvor stort Røde Kors' behov reelt er.

»Det dur ikke, at Røde Kors tager asylansøgerne som gidsler i deres kamp for at opretholde en stor organisation. Det er blevet klart, at Røde Kors ikke er en ekspert på asylområdet, men derimod en aktør med en betydelig økonomisk interesse«, siger udvalgsformanden.

Meget billigere i Brovst
Mens hjælpeorganisationen skriger på flere penge, kan et kommunalt drevet asylcenter i Brovst slet ikke bruge så mange penge, som de har fået bevilget.

Her var der sidste år 1 medarbejder per 11,7 beboere.

»Nu må Røde Kors jo så påvise, hvorfor de har brug for flere penge, mens et andet asylcenter ikke kan bruge de penge, de har til rådighed«, opfordrer Karsten Lauritzen og tilføjer:

»Ellers vil jeg da tage det væsentligt mindre seriøst, når Røde Kors siger noget på asylområdet fremover. På sigt kan det her betyde, at vi må se på, om det overhovedet er Røde Kors, der skal varetage de her opgaver, eller om det er kommunerne, der skal det«.

Bruger lokalområdet i Brovst
En af grundene til, at personalemaskinen er så meget mindre i Brovst, er, at alle børn fra det center bliver sendt i kommuneskole samt kommunalt fritidshjem og fritidsklub.

I Røde Kors-centrene går syv ud af ti børn til gengæld i interne skoler drevet af organisationen selv, der også har børnehaver og fritidsklubber med meget personale.

Socialdemokraterne mener, at Røde Kors bør trække mere på erfaringerne fra Brovst.

»Det er jo genialt, at de inddrager lokalsamfundet så meget i Brovst. Der er ingen tvivl om, at det på alle måder er det bedste for asylansøgerne at komme ud i det rigtige samfund og bruge lokalsamfundets tilbud. Derfor synes jeg, at Røde Kors bør kunne lære noget af centeret i Brovst«, siger integrationsordfører Henrik Dam Kristensen (S).

Kræver evaluering af asylområdet
Lederen af asylafdelingen i Røde Kors, Jørgen Chemnitz, forklarer de større udgifter med, at deres centre er mere belastede end det i Brovst:

»Man kan ikke anstændigvis sammenligne centrene i Sandholm og Avnstrup med centret i Brovst. Vi har de beboere, der kræver meget. Og det vigtigste værktøj, vi har, er medarbejderne«, forklarer Chemnitz.

På det kommunale center i Brovst bor primært asylansøgere, der venter på at få deres sag afgjort. Hvis de får afslag, men ikke kan sendes hjem, overføres de til Røde Kors-centrene i Avnstrup og Sandholm. Det sidste er også modtagecenter.

»Vi skal have en ordentlig vurdering af, om det er rigtigt, at opgaven i Røde Kors-centrene er så meget sværere, som Jørgen Chemnitz siger. Det her er en god lejlighed til at undersøge grundigt, om vi tager os af vores asylansøgere på den mest hensigtsmæssige måde. Det går jeg ud fra, at ministeren sætter sig i spidsen for«, siger Henrik Dam Kristensen.