Der er guld under isen i de arktiske egne.

Og når isen smelter, er der adgang til olien nedenunder. Samtidig vil et åbent, isfrit Polarhav afkorte den lange skibsrute til Asien.

Men verdenssamfundets jagt på olie, gas og CO₂-reduktioner indebærer store sikkerhedspolitiske problemer. Advarslen kommer fra Nils Wang, der er kontreadmiral i den danske flåde.

»Der er så store sikkerhedspolitiske og strategiske problemstillinger blandet op i det her, at der er potentiale til at ændre bestående relationer mellem nationerne«, siger Nils Wang til politiken.dk.

Med andre ord, venner kan blive rygende uvenner. Om ressourcer og grænsedragninger.

Den første mand i unform
I sidste uge talte Nils Wang, som den første militærmand nogensinde, på en konference mellem G8+5-landene i Tokyo. Det er samlingen af verdens rigeste lande.

Til stede var 100 af verdens toppolitikere. Det er første gang, at klimaforandringernes sikkerhedspolitiske udfordringer er blevet sat på dagsordenen.

Budskabet fra den danske admiral var enkelt.

»Man skal forstå, at klimakrisen indeholder benhård sikkerhedspolitik. Og de sikkerhedspolitiske følger af klimaforandringerne er allerede i fuld gang«, siger Nils Wang.

En tønde olie bliver stadig dyrere
Tallene taler deres tydelige sprog.

25 procent af verdens olie- og gasforekomster ligger under isen i Polarhavet. De har ikke været tilgængelige på grund af isen. Teknisk har det været for besværligt at hente dem op.

Men når isen smelter, bliver der adgang til energiressourcerne.

I øjeblikket er prisen på en tønde råolie oppe i rekordhøjder på 140 dollar. Prisen ventes at stige yderligere helt op mod 200 dollar.

»Jeg tror, at man skal holde øje med markedet. For når der er udsigt til tilstrækkelig god afkast, så rykker selskaberne«, siger kontreadmiral Wang og forudsiger, at de vil gå i gang med at bore efter olie og gas i de 'nye' områder.

Hen over Norpolen og ned til Asien
90 procent af alle de varer, som omgiver os, er kommet med skibe. 10 procent af denne transport bliver i øvrigt sejlet på danskejede eller danskflagede skibe.

»Her er en økonomiske interesse, som uvilkårligt må blive i hvert fald et dansk fokusområde«, siger Nils Wang.

Fra Rotterdam i Holland til Yokohama i Japan er der cirka 11.000 sømil gennem Suezkanalen. Når det bliver muligt at sejle gennem Polarhavet, bliver den 6.600 sømil - svarende til 40 procent - kortere.

Tilsvarende reduceres olieforbruget og CO₂-udslippet.

»Det er paradoksalt, at CO₂-udslippet, som formentlig er stærkt medvirkende til afsmeltningen, også bliver den faktor, som reducerer udslippet for skibstrafikken mellem Europa og Asien«, siger kontreadmiral Wang.

Nu bygger de isbrydere
Eksempelvis har en af verdens største transportører af olie, rederiet Torm, meddelt, at de vil bygge isbrydende skibe med det formål at besejle Polarhavet, når det bliver muligt.

»Eftersom et handelsskib har en levetid på 10-15 år, må Torm regne med, at det bliver muligt snart«, siger Wang.

Men øget skibstrafik medfører i sig selv store sikkerhedsproblemer. Området skal trafikreguleres, miljøet er yderst skrøbeligt, risikoen for olieforurening er stor, søterritoriet er uopmålt, og der er ingen søredningsorganisation med helikoptere.

Et samarbejde mellem de omkringliggende landes kystvagter er i gang, og en FN-proces, som skal dele de ressourcerige områder mellem de fem stater, USA, Canada, Danmark, Norge og Rusland, er i gang.

»Men ændrede sejlruter og energiudvinding kan ikke undgå at skabe sikkerhedspolitiske spændinger og brydningsfelter«, siger Nils Wang.

Fra miljøaktivist til sikkerhedspolitiker
Den danske admiral var inviteret til konferencen i Tokyo på grund af sin ekspertviden om de særlige sikkerhedsmæssige aspekter i de miljøfølsomme arktiske egne omkring Grønland.

»Jeg ser min deltagelse som et tegn på, at klimakrisen i øjeblikket glider fra at være en politisk dagsorden for miljøaktivister til en sikkerhedspolitisk dagsorden for statsledere og udenrigsministre«, siger han.

Og det er dér, klimapolitikken hører hjemme, mener den danske kontreadmiral.

Kun når problemet er øverst på dagsordenen blandt præsidenter, statsministre og deres udenrigsministre, kan klimakrisen tildeles de ressourcer og den interesse, som ifølge klimaforskerne er nødvendig.

»Men den afgørende forudsætningen for, at vi kan løse de sikkerhedsmæssige problemer, er, at der er god tone mellem politikerne«, siger Nils Wang.