Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 8. aug. 2008 KL. 19.55

Vi er nær ved retsløse på Facebook

Pædofili-mistænkte hænges ud på Facebook. Selv om det er ulovligt, er det meget svært at gøre noget ved.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Æreskrænkelse

Disse to paragraffer kan finde anvendelse når nogen hænges ud på internet.

§ 264 d. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person.

§ 267. Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Kilde: Straffeloven

De 700.000 danske Facebook-brugere og alle de danskere, brugerne skriver om, er nær ved retsløse.

Lige nu hænges tre navngivne pædofili-anklagede ud med navn og adresse på et Facebook-forum, en af dem med billede - en anden person, som var nævnt med billede og adresse, er netop fjernet fra siden.

Men ifølge to af de udhængtes politikredse er der ikke meget, politiet kan stille op i forbindelse med det, som på godt gammeldags dansk hedder ærekrænkelse.

Politiet kan ikke hjælpe
En af de udhængte pædofili-anklagede har kontaktet Østjyllands Politi for at anmelde gruppen for at vise hans navn og billede.

Men efter at have gennemgået siden og juraen må politiet melde pas.

Vicepolitikommissær Lars Jung siger, at han sammen med en politiadvokat har fundet to straffelovsparagraffer, som kan være overtrådt (se faktaboks, red.).

»Vi mener, at det kan være en overtrædelse af straffelovens paragraf 267 - ærekrænkelse. Men i så fald er det et civilretsligt anliggende, som vi ikke kan gøre noget ved«, siger Lars Jung.

Manglende retsprakis om sociale medier
En anden af de udhængte hører under Nordsjællands Politi, som på politiken.dk's foranledning har kigget i paragrafferne,

Her er man enig med den østjyske ordensmagt om, at det må være et civilretsligt anliggende under straffelovens paragraf 267.

Ifølge Nordsjællands Politi mangler der retspraksis for sociale medier som Facebook. Hos Datatilsynet lyder den umiddelbare vurdering, at tilsynet næppe vil gå ind i sådanne sager, med mindre de berørte personer selv henvender sig.

Facebook mangler dansk klagenummer
En anden god grund, til at Datatilsynet næppe kan stille det store op, er, at Facebook er en amerikansk virksomhed, som ikke lystrer dansk lovgivning på trods af 700.000 danske brugere.

Indlæg skal overholde national lovgivning, ifølge Facebooks retningslinjer. Men selv om Facebook har et dansk netværk og kan gøres dansksproget, er der ikke et dansk supportnummer at klage på.

Via e-mail-adressen helliget presse har politiken.dk forsøgt at få svar på, hvad danske brugere skal stille op, hvis de føler sig hængt ud. Endnu er der ikke kommet svar.

Internetudbydere kan tvinges til at lukke adgang
Ifølge jurist Mads Bryde Andersen, som har speciale i it-ret, er det temmelig kompliceret, hvis man vil have fjernet muligt ulovligt indhold fra for eksempel Facebook, og brugerne, som lægger det ud, ikke samarbejder.

»Hvis en ulovlighed efter dansk ret udgår fra USA, er der ikke meget at gøre ved det - det svarer til, at befolkningen i Iran ikke kan straffe Danmark for Muhammedtegningerne«.

Og dog. For ulovligheden når Danmark, fordi der foregår en internetdistribution. Den står internetudbyderne for.

»Man kan efter regler i e-handels-loven slå ned på leverandørerne - altså internetdistributørerne. Det er fuldstændig umuligt i praksis, for det er dyrt, man skal have en advokat til det, og der er ikke nogen offentlig myndighed, som hjælper en«.

»Men ifølge juraen kan man få nedlagt fogedforbud og dermed beordre dem til at lukke adgangen til Facebook«, siger Mads Bryde Andersen.

Han henviser til, at det lykkedes musikindustrien herhjemme at få lukket adgangen til en russisk side med ulovlig musik.

Alle, der medvirker, kan blive straffet
Den anden mulighed er at gå til Datatilsynet og overbevise den om at gå ind i sagen

Endelig kan man anlægge en civilretslig sag mod en navngiven identificerbar person for ærekrænkelse, hvis det kan bevises, at vedkommende har begået noget strafbart.

Det kan for eksempel være en person, der i et indlæg skriver noget strafbart, eller muligvis administratoren af Facebook-forumet, som ikke har fjernet eventuelt ulovligt indhold.

»Alle, der medvirker til en ulovlig handling, er principielt omfattet af den strafbestemmelse - jeg tager ikke stilling til, om der er begået en ulovlighed«, siger it-juristen.

Annonce
Annonce
Annoncer
EURO 2012
26. maj. KL. 17.27 opdateret KL. 17.43
Foto: DRESLING JENS

Danmarks EM-hold i knæ efter miseral start

Brasilien vandt 3-1 over et dansk landshold, der savnede parathed fra start.

Danmark
26. maj. KL. 14.09

Venstre-profil gav pris til mistænkt journalist: »Jeg vil følge sagen«

I 2000 modtog journalist, der er mistænkt for spionage, Venstres frihedspris.

Debat
26. maj. KL. 07.00
DM. Magnus Boding Hansen 'de-battler' mod Samira Nawa. - Foto: KLAUS HOLSTING

'Generation Kylling' indtog debatpodiet

Meninger var der nok af, da 15 unge debattører kæmpede i semifinalen i 'DM i debat'.

Annoncer
Annoncer

Det sker
25. maj. KL. 23.21

Popstjerne vil hverken fotograferes eller interviewes

ibyen anbefaler

restaurant & cafe