Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 26. aug. 2008 KL. 07.23

Karen J: Utilpassede børn skal straffes

Velfærdsministeren barsler med lovforslag om at straffe unge ballademagere. Forældre skal også rammes - på pengepungen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Regeringen er på vej med et opgør med principperne i den danske sociallovgivning over for børn og unge med social uacceptabel adfærd.

Det kan for eksempel være, når de begår hærværk, chikanerer folk i boligkvarterer eller brænder affaldscontainere af.

Hidtil har det sociale system via serviceloven kun givet de utilpassede unge 'tilbud' om sociale foranstaltninger, hvis der ikke ligefrem var basis for at fjerne dem fra hjemmet, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Krav til de utilpassede
Men nu er velfærdsminister Karen Jespersen (V) i gang med at forberede et lovforslag, der i stedet vil stille krav til de utilpassede børn og unge.

Det vil udvide sociallovgivningens rammer, så det bliver muligt at give sociale domme med kontante sanktioner til de unge, der bryder reglerne.

Samtidig kan forældre blive straffet økonomisk, hvis de ikke medvirker til at få deres børn på ret køl.

ritzau