»I nogen børnefamilier er stemningen som at gå ind i et køleskab. Forældrenes stress siver lige så stille ned i børnene«.

Sådan falder ordene fra børnepsykolog Margrethe Brun Hansen. Hun forsøger at ruske op i de forældre, der slet ikke lægger mærke til, hvad gentagne lange arbejds- og institutionsdage gør ved familien.

»Arbejde har en meget stor prioritet i forældrenes hjerne. Men de skal også huske at se på, om deres børn er glade«, siger Margrethe Brun Hansen, der har skrevet en håndfuld bøger om institutionsliv og forældreskab.

Børnene ændrer karakter
Hun er ikke i tvivl om, at ingen børn er tjent med at være i daginstitution 10 timer om dagen, men at de fleste kan rumme omkring 7 timer.

Men det helt afgørende er ifølge Margrethe Brun Hansen, at forældrene lægger mærke til, om børnene trives:

»Mange lever et rutineliv og tror, at det er godt nok, fordi børnene ikke kommer med klager. Men forældrene lægger ikke mærke til, at børnene ændrer karakter. De prøver simpelthen at gøre opmærksom på sig selv«, siger psykologen.

Sure eller pisseflinke
Det kan være, at børnene bliver konstant sure eller begynder at lyve. Men det kan også være, at de bliver »pisseflinke« og af sig selv har vasket hænderne - inden de sætter sig ved spisebordet.

»De prøver at gøre sig fortjent til at blive set midt i alle familiens andre gøremål«, siger Margrethe Brun Hansen.

Hun anbefaler forældrene at spørge sig selv, om man kan mærke sit barn, hvor meget kontakt man har med det, og hvornår man sidst har grinet sammen:

»Et tydeligt faresignal er, når vi begynder at kompensere for det daglige nærvær ved at tale om noget langt ude i fremtiden, som for eksempel; Nej, hvor skal vi hygge os i efterårsferien«.

Udsatte børn kommer i klemme
De varslede nedskæringer i næste års kommunale budgetter, der mange steder vil medføre færre åbne timer i vuggestuer, børnehaver og skolefritidsordninger, bekymrer Margrethe Brun Hansen.

Hun mener, at det især vil ramme de lidt udsatte børn, for eksempel dem, der bor alene med deres mor eller far.

»Det er ikke godt for børnene. De kommer til at færdes alene på vejene, fordi forældrene ikke kan nå at hente dem. Det er utrygt for børnene. Og det vil gøre de udsatte børn mere ensomme«, siger Margrethe Brun Hansen.

Åbningstiderne er også afgørende for, hvordan dagen slutter for de børn, der bliver hentet. Forældrene skal give sig god tid til at hente, for en god afhentning tager ifølge psykologen 15 til 20 minutter:

»Når stressede forældre farer ind og henter, så betragter de jo barnet som en papkasse, der hverken fortjener omsorg eller respekt for det, de er i gang med«.