Mens Big Brother, altså idéen om staten, der overvåger samfundets borgere, har været kendt i lang tid, begynder nye former for overvågning at skyde frem.

Nu er det ikke længere kun staten, men borgere der skal overvåge andre borgere. Ude på gaderne, på et mindre niveau og med mindre teknologi. Derfor går fænomenet også under navnet Little Brother.

Både EU-Kommissionen og software & konsulentvirksomheden IBM diskuterer lige nu i rapporter og arbejdspapirer, hvordan borgere med ny teknologi som mobiltelefoner med indbyggede kameraer fremover kan støtte myndighederne. Blandt andet ved at aflaste politiet i dets daglige arbejde, skriver Dagbladet Information.

»I forbindelse med politiopgaver er det oplagt at gøre mere systematisk brug af borgeres digitale billeder og optagelser af andre borgeres lovovertrædelser. Så politiet på den måde lettere kan komme i kontakt med kriminaliteten og hurtigere opklare den«, siger Søren Duus Østergaard, der er seniorrådgiver inden for digital forvaltning i IBM til Information, til Information.

Systematiske optagelser skal begrænses
Anbefalingen lyder, at politiet skal administrere hjemmesider, hvor borgere kan placere lovovertrædelser, men - understreger Søren Duus Østergaard - politiet bør begrænse den systematiske brug af optagelser af andre borgeres lovovertrædelser til mindre lovovertrædelse som ulovlige parkeringer, færdselsforseelser, stjålne køretøjer og forebyggelse af ungdomskriminalitet som hærværk og lignende.

Både fordi man allerede har gode erfaringer fra privatdrevne hjemmesider som caughtya.org, mybikelane.org, kriminelle.dk og mange flere, hvor borgere ligger billeder ind af disse typer lovovertrædelser. Teknologien bag hjemmesiderne er den såkaldte web 2.0, der også er kendt fra store sociale netværk som youtube og Facebook, hvor brugerne selv er med til at udvikle hjemmesiderne med tekst, billeder og video.

Men også - som Søren Duus Østergaard peger på - fordi for omfattende borger-borger-overvågning let kan resultere i en spiral af mistillid og situationer, hvor borgere misbruger systemet til at chikanere andre.

»Vi har jo et rimeligt liberalt samfund, der nødigt skulle tilskynde til mistillid mellem borgerne. Men hvis man er forsigtig med den nye teknologi, så kan den anvendes over for mere banale former for kriminalitet, der ikke desto mindre er til gene for mange mennesker«, vurderer Søren Duus Østergaard over for Information.

Dansk politi er ikke begejstret
Fra dansk politis side bliver anbefalinger af den nye teknologi ikke mødt med særlig stor begejstring. Øverste chef for efterforskningen i Københavns Politi, Svend Foldager, har svært ved at se værdien af borgeres billeder og optagelser.

I hvert fald ikke i forbindelse med netop de mindre lovovertrædelser, Søren Duus Østergaard fremhæver.

»Et billede kan sjældent stå alene. Ofte er billedet for sløret, eller også kan der være tvivl om, hvorvidt det er manipuleret. Men ok. Selv hvis billedet så var i orden, bliver det svært at gennemføre i praksis. På et billede af en bilist, der kører over for rødt i høj fart, skal vi både kunne se trafiksignalet, føreren og nummerpladen. De krav, tror jeg ikke, mange billeder kan leve op til«, siger Svend Foldager.

Vi skal ikke bruge Youtube
Omvendt mener han, at optagelser af grovere kriminalitet som overfald og lignende kan spille en vigtig rolle i efterforskningen.

»Naturligvis. Men sådan er det jo allerede i dag. I de sager kan vi bruge al bevismateriale. Jeg er bare ikke sikker på, at politiet skal oprette hjemmesider, hvor folk bare uden videre kan placere materiale. Vi ville heller aldrig - som man har set det i andre lande - bruge et sted som youtube til at lægge optagelser ud. Bevismateriale skal have en vis lødighed og ikke ud mellem sjofle og manipulerede videoer«, pointerer Svend Foldager over for Information.