Brak. Ordet lugter måske nok lidt af dårlig jord, men det er kun med landmandsbriller på, at det har den betydning.

Set med grønne øjne kan brakjord være endog meget godt for naturen.

Det fremgår tydeligt her på Klintholm Gods' jorder på det sydøstlige Møn, hvor Danmarks Naturfredningsforenings landbrugsekspert, agronom Thyge Nygaard, går rundt på et brakareal, der nærmest ligner en blomstereng: et bakket overdrev med knæhøje græsser og blomster som gyldenris, torskemund, lilla knopurt og evighedsblomster. Gærdesmutternes twirp overdøver jævnligt bølgernes brusen neden for Møns Klint, og den lave septembersol kæmper for at trænge gennem det tætte skydække.

Braknaturen forsvinder
Men lige ved siden af blomsterne er der en mark med brune pløjespor. Og der er ikke længere nogen garanti imod, at pløjesporene breder sig ind til braknaturen og gør evighedsblomsternes navn til skamme.

Langt over halvdelen af den danske braknatur - 830 km2 ud af 1.480 km2 - er allerede forsvundet, siden VK-regeringen for et år siden tillod, at danske landmænd kunne pløje brakarealer op. Og ifølge normalt ret afdæmpede universitetsprofessorer er det »den største naturskandale i hen ved 20 år«, at regeringen ikke har indført modforanstaltninger, der holdt miljøet skadesløst - som den ellers lovede.

»Det er meget trist«, siger Thyge Nygaard og ser også sådan ud - men lyser så pludselig op:

»Her er et godt eksempel på den rige, varierede braknatur«, siger Nygaard og peger på en lilla merian og et par grønne timian.

Sommerfugle hårdest ramt
De to planter er livsgrundlag for den stærkt truede sommerfugl sortplettet blåfugl. På larvestadiet spiser den merian og timian for at kunne udskille et stof, som får myrerne til at tro, at den er en myrelarve. Sådan kan den blive hentet ind i en myretue af myrerne og æde myrelarver, indtil den får kraft nok til at springe ud som sommerfugl.

Den sortplettede blåfugls eneste danske leveområde er bakken Høvblege et par hundrede meter mod nord, men hvis brakarealet på Klintholm Gods kan få lov til at ligge, kan sommerfuglearten måske brede sig hertil.

Netop sjældne dagsommerfugle er blandt de arter, der er allerhårdest ramt af brakophøret - de bedste arealer rummede ifølge insektekspert Michael Stoltze op mod 40 forskellige slags. Oppløjningen presser også mange andre dyr og planter, der i forvejen var truede: fugle som agerhøne, hedehøg, bomlærke og vibe. Krybdyr som stor vandsalamander og markfirben. Mindre pattedyr som mus og harer. Og sårbare blomster som kællingetand, majgøgeurt og andre vilde orkideer.

For de dyr og planter fungerede brakarealerne enten i sig selv som vigtige levesteder eller som grønne korridorer mellem de beskyttede naturområder, hvor arterne foretrækker at leve.

Mange brakarealer har desuden ligget som randzoner mellem marker og åer eller søer. Derved var de buffere, som sikrede, at mindre kvælstof, fosfor og sprøjtegifte fra landbruget sivede ud i vandmiljøet - der i forvejen har det skidt: Ifølge Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) får halvdelen af alle vandløb, to tredjedele af søerne og stort set alle fjorde flere forurenende stoffer, end de kan tåle.

Med oppløjningen af braknaturen skal Danmark derfor bruge endnu flere milliarder i de kommende år på at leve op til EU's skrappe miljøkrav, især det såkaldte Vandrammedirektiv om renere vand.

Høje kornpriser bag brakophør
Danmark var det eneste EU-land, der havde så store naturværdier på og ved brakarealer, og VK-regeringen sørgede ikke for at få taget hensyn til problematikken, da EU-kommissionen og ministerrådet i al hast sløjfede brakpligten i september 2007.

Danmark kunne derfor ikke vælge at nøjes med at oppløje de mindst naturrige brakarealer - og fortsat beskytte dem, som var tæt på vandløb og søer, eller som på anden måde havde stor miljømæssig betydning. Det var alt eller intet.

Brakordningen blev i første omgang suspenderet et år. Men alle regnede med, at det ville blive permanent, fordi det med fagfolks ord ville være »totalt molboagtigt« først at oppløje natur, der har været lang tid om at udvikle sig - for så at overlade jorden til dyr og planter igen.

Med udsigten til permanent brakophør forsøger Danmarks Naturfredningsforening i øjeblikket at få Klintholm Gods på Møn og andre danske landmænd til at skåne de miljømæssigt vigtigste af de resterende brakarealer. Men det er svært.

For dels har landbruget hårdt brug for arealerne for at få plads til at udsprede gylle fra de 22 millioner slagtegrise, Danmark årligt producerer. Dels kan det med de senere års forhøjede priser og mangel på fødevarer igen betale sig at dyrke korn.

De 830 km2, der foreløbig er pløjet op, svarer til Bornholm, Samsø og Læsøs samlede areal. DMU og andre eksperter vurderer, at yderligere op mod 370 km2 brakareal vil blive pløjet op. Det svarer til Langeland og Ærø tilsammen.

Ikke underligt, at Thyge Nygaard fra Danmarks Naturfredningsforening står og ser lidt groggy ud mellem blomsterne på Møn:

»Det er meget, meget trist«, gentager han.