Den er Europas nok mest farvestrålende fugl, og den globale opvarmning betyder, at den så småt er på vej herop.

Men chancerne for, at biæderen får fodfæste i Danmark, er blevet forringet af landbrugets massive oppløjning af den rige og varierede braknatur.

»Mange af brakarealerne var netop sådanne tørre busksteppe-lignende arealer, som er ideelle for biæderen«, påpeger professor Carsten Rahbek, leder af Center for Makroøkologi og Evolution på Københavns Universitet.

Nye indvandrere på vej
Biæderen er på størrelse med en lille due, men flyver hurtigt og elegant som en stor svale. Dens navn er ikke særlig poetisk, men farverne er en eksotisk regnskovsfugl værdig. Og klimaet vil om få årtier også blive velegnede for to andre eksotiske indvandrere, der vil få vores gråspurve til at se ekstra leverpostejsagtige ud: Hærfuglen og ellekragen.

Alle tre har været her før, dengang i de relativt varme år i 1700-tallet, da dansk landbrug brugte hø til at fodre husdyrene om vinteren, og her derfor var store slettelignende områder, hvor biæderen kunne fange humlebier og andre flyvende insekter i flugten.

Biæder på fransk visit
Men biæderen flygtede selv sydpå, i takt med at sletterne blev til kornmarker og landbruget mere intensivt. Siden har dens nærmeste yngleområder været i lerskrænter og grusgrave i Polen og det nordøstlige Frankrig.

Den har dog været på fransk visit herhjemme nogle gange, senest under varmebølgen i juli 2008, hvor ornitologer fandt et ynglende par i en grusgrav i Vendsyssel.

Biæderen er inden for de seneste år også set på nogle af de brakmarker, som Danmark og andre lande i EF - det senere EU - udlagde, da der var stor overskudsproduktion af fødevarer.

Regering under kritik
Men for et år siden fik dansk landbrug af regeringen lov til igen at sætte ploven i brakarealerne for at afhjælpe fødevarekrisen og efterspørgslen på biobrændstof. Landmændene opdyrkede på få måneder 830 km2 ud af de i alt 1.480 km2 braknatur - et areal der svarer til Bornholm, Samsø og Læsø tilsammen.

Regeringen er blevet kraftigt kritiseret for ikke at lave modforanstaltninger, der holdt naturen skadesløs. Og brakstoppet rammer altså ikke kun de nuværende dyr og planter, men også potentielle indvandrer-fugle.

I modsætning til pattedyr, krybdyr og padder er fugle ellers generelt hurtige til at tilpasse sig klimaændringer, fordi de ikke skal krydse store landbrugsområder eller byer og veje til fods. Flere er allerede på vej til eller fra Danmark, og i gennemsnit vil Europas fugle flytte sig 550 kilometer mod nordøst frem mod 2100, viser en række undersøgelser.

20 procent af fuglene udskiftes
Forskere og ornitologer forventer, at 20 procent af de danske fuglearter - 35-40 styk - vil forsvinde over de næste 80 år, mens et tilsvarende antal nye vil melde deres ankomst syd- og sydvestfra.

»Hvis her altså er egnede leveområder«, påpeger biolog Henning Heldbjerg fra Dansk Ornitologisk Forening.

»Og det er tvivlsomt for såvel fugle som andre dyr - så meget som landbrug og anden menneskelig påvirkning fylder i Danmark«, supplerer Carsten Rahbek.

Rød og sort glente i fare
Nogle af udskiftningerne vil knap nok blive bemærket af almindelige danskere: For eksempel vil nattergalen nok blive afløst af sydlig nattergal, hvis sang efter sigende er lige så smuk. Skarven vil sige farvel, og dens look-alike topskarven sige goddag.

Vi vil ikke længere se sortterne, men til gengæld få den nære slægtning hvidskægget terne - der kun er lidt mindre sort på kalotten end sortternen.

Andre ændringer vil dog være mere dramatiske, for eksempel vil vi nok miste rød glente og få sort glente. Rød glente er en af de få europæiske fugle, der er rødlistet på global skala - der er kun 30-40 par herhjemme, og i dem kan man ofte finde skadelige industrikemikalier.

Rød glente har således som en af nogle få arter i Danmark en national handlingsplan, men det hjælper den ikke på længere sigt, for det varmere klima vil presse den op til Sverige og Finland.

Den bliver så afløst af sort glente, og det er et eksempel på, at klimaforandringer ofte favoriserer almindelige arter på bekostning af specielle arter, for sort glente er verdens mest talrige rovfugl.