Der er stille i lejligheden i Nordsjælland, hvor den 37-årige kinesiske flygtning G.I. kommer til kræfter, efter at hun blev mor for tredje gang for fire dage siden.

Der burde være glæde i hjemmet, hvor hun bor med sin mand og sine nu tre børn. I stedet er stemningen trykket.

37-årige G.I. er nemlig en af i alt 18 udlændinge på tålt ophold, som påvirkes af en lynlovstramning, som Folketinget sandsynligvis gennemfører i morgen.

Ligesom de andre skal hun i fremtiden holdes i Sandholmlejren, hvor hun skal overnatte og melde sig til lejrpolitiet daglig. Hvis G.I. bliver boende med sin mand og tre børn i lejligheden i Nordsjælland, skal hun kunne fængsles i op til et år.

G.I. må ikke udvises, fordi hun risikerer dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig behandling i Kina, som hun flygtede fra for at være sammen med sin mand.

'Forbrydelser mod menneskeheden'
Men hun må heller ikke få asyl.

G.I. har nemlig begået det, som kaldes ?forbrydelser mod menneskeheden?. Hun var som læge i Kina i seks år med til at udføre meget sene aborter under landets etbarnspolitik.

Selv udførte hun aborter indtil sjette måned; hun bistod også, når mere erfarne læger skulle slå fostre på op til ni måneder ihjel. Hvis et spædbarn alligevel blev født levende, var hun med til at sprøjte luft i blodårerne på barnet, så det døde.

Kunne ikke sige nej til uhyrlighederne
G.I. mener ikke selv, at hun havde nogen mulighed for at sige nej til at deltage i uhyrlighederne, som hun har det forfærdeligt med. Ligesom sin mand er hun etnisk uighur, et undertrykt muslimsk mindretal fra den nordvestlige kinesiske provins Xinjiang.

Her er det kun tilladt at få to børn, og det første skal være tre år, før kvinden igen må blive gravid. Overholdes reglerne ikke, presses den gravide kvinde til abort helt frem til niende måned. Aborterne foretages ofte sent, fordi kvinderne gemmer graviditeten.

»Du kan ikke forestille dig, hvordan der er i Kina. Jeg kunne ikke sige nej. Hvis jeg havde gjort det, var jeg blevet tortureret, og ikke kun mig, men min familie. Vi ville miste vores hus, og jeg ville aldrig kunne få et job igen. Vores børn ville ikke kunne få en uddannelse. Jeg var nødt til det«, siger G.I. på flydende dansk.

En oktoberdag i 2002 dukkede otte politifolk op for at anholde hendes mand for politiske aktiviteter.

Under ransagningen af hjemmet blev G.I. sparket i maven, så hun blev indlagt med kraftige blødninger fra underlivet og senere aborterede.

Hendes søn blev slået i ansigtet, familiens møbler blev smadret, og manden blev truet med en pistol for tindingen og tæsket, før politiet slæbte af med ham.

Mishandlet og sparket
G.I. blev indlagt på et hospital, hvor to civile betjente mødte op for at afhøre hende. En måned senere lod G.I. sig udskrive og blev beordret på politistationen, hvor hun igen blev afhørt om sin nu forsvundne mand.

Politiet fortalte hende, at hendes mand var revolutionær og statsforræder, og hun fik at vide, at han stod til dødsstraf.

G.I. har senere forklaret til de danske udlændingemyndigheder, at der under afhøringen blev hældt varm te på hendes lår, at hun blev sparket i maven, og at hun blev udsat for stød med en elstav.

Hun vågnede på et politihospital, hvor forholdene var så dårlige, at hun blev sygere og sygere. Derfor var det sandsynligvis i sidste øjeblik, da G.I.s bror dukkede op og bestak hendes vogtere til at løslade hende. Derefter kørte de to i lufthavnen.

»Jeg havde intet hørt fra min mand, og jeg frygtede han var død eller forsvundet. Jeg vidste intet og prøvede bare at redde mig ud«, forklarer G.I.

Følte ubehag ved sit arbejde
Hun gemte sig for de kinesiske myndigheder i Malaysia, mens hun søgte efter sin mand, som fire måneder senere ringede fra Danmark. Hun fandt en ?agent?, og i oktober 2003, et år efter mandens anholdelse, forlod hun Malaysia og blev smuglet til Danmark.

Hendes mand og familie fik asyl i juli 2004, men samme dag afgjorde daværende Udlændingestyrelsen, at G.I. skulle tvangsudsendes, fordi hun havde udført tvangsmæssige og sene aborter for det kinesiske styre.

G.I. fortalte selv de danske myndigheder om sine seks år som abortlæge på den gynækologiske afdeling i Xinjiang, fordi »hun følte ubehag ved sit arbejde« og ville lette sit hjerte.

»Jeg ville gerne fortælle om forholdene i Kina og etbarnspolitikken. Jeg var ikke i tvivl om, at vi ville få hjælp, når vi var kommet til et demokratisk land«, siger G.I.

Afslag fra Flygtningenævnet
Afgørelsen om tvangsudsendelse blev indbragt for Flygtningenævnet, som stadfæstede den. Senere, i 2007, afviste nævnet at genoptage G.I.s sag.

»Ansøgerens handlinger, der er udøvet over en årrække, må endvidere anses som et led i systematiske overgreb på civilbefolkningen«, hedder det i Flygtningenævnets afgørelse, som indeholdt forudsætningerne for tålt ophold:

»Under henvisning til, at hun ved en tilbagevenden til Kina risikerer forfølgelse ... kan hun ikke udsendes tvangsmæssigt til Kina eller et andet land, hvor hun ikke er beskyttet mod videresendelse til Kina«, skriver nævnet.

Ingen retsforfølgelse
I 2005 indstillede Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager efterforskningen af G.I. uden sigtelse, da aborterne ikke var ulovlige i Kina. Dermed kan hun aldrig retsforfølges i Danmark.

Nu skal G.I. igen adskilles fra sin familie, når politikerne onsdag vedtager den forventede stramning af tålt ophold.

På opfordring fra Dansk Folkeparti skal hun kunne idømmes et års fængselsstraf, hvis hun nægter at forlade familien.

»Fremtiden er helt sort. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg skal i forvejen melde mig hver anden uge, men jeg bliver skidt af det. Det påvirker børnene«, siger G.I., som har prøvet at få asyl i Sverige.

»Jeg fik afslag i maj og kom tilbage til Danmark. Jeg kan ikke få asyl i et andet land. Jeg aner ikke mine levende råd«, siger G.I.

Senest 1. februar næste år skal en arbejdsgruppe aflevere en betænkning om en helt ny ordning for udlændinge på tålt ophold. Gruppen skal blandt andet undersøge, om G.I. også skal gå med en elektronisk fodlænke.