Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 28. nov. 2008 KL. 19.57

Dokumentarfilm kan afgøre ungdomshussag

Dokumentarfilm om Ungdomshuset var sidste bevismateriale i sagen, hvor 15 unge er anklaget for vold mod politiet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Kort om sagen

1982 overlod Københavns Kommune brugsretten til Jagtvej 69 til de unge. I 2000 blev bygningen solgt til Human A/S, der solgte det videre til den kristne frimenighed Faderhuset.

1. marts 2007 blev brugerne sat på gaden i en dramatisk politiaktion. Politiets indsats regnes for den største politiaktion i Danmark nogensinde.

Faderhuset valgte siden at rive huset på Jagtvej 69 ned.

Brugerne af Ungdomshuset holder nu til i et nyt hus på Dortheavej i København.

Se politiken.dk's temaside om Ungdomshuset

Det store lærred var hevet frem, da dokumentarfilmen '69 - Ungeren indefra' skulle fungere som bevis mod de 15 autonome, der er tiltalt for at have ydet vold mod politiet under rydningen af Ungdomshuset.

Filmen er et portræt af Ungdomshuset og dets brugere inden og under rydningen af huset. I retssagen skal filmen underbygge anklagernes sag mod de unge.

De 15 aktivister står tiltalt for både at have ydet og forberedt vold mod politiet, da de ryddede Ungdomshuset 1. marts 2007.

Forsvarer: Film er underligt bevis
»Det er ikke særligt belastende for vores sag«, siger en af de tiltaltes forsvarer, Jacob S. Arrevad, om anklagemyndighedens valg af bevismateriale.

Anklagermyndigheden ville i første omgang nøjes med at vise klip fra dokumentarfilmen og en udsendelse fra DR´s Aftenshowet, der sendte et interview med fortaleren for Ungdomshuset og instruktøren på filmen, Nikolaj Viborg.

Men skulle anklagemyndigheden vise klip fra filmen, insisterede forsvarerne på, at hele dokumentarfilmen skulle vises.

»Det er en underlig måde at føre bevis på. Journalister har klippet i råbåndene, så der kommer jo en journalistisk vinkel på det. Men det er da tilforladeligt«, siger forsvarer Jacob S. Arrevad, der mener, at filmen også viser scener, der er til fordel for de unges sag.

Klip viser vold mod politi
I anklagemyndighedens lejr er de dog godt tilfredse med de beviser, de har fået ud af filmen.

»Der var nogle forskellige udtalelser og billeder, der er interessante at vise for dommerne«, siger anklager Thomas Brædder.

Filmen foregår fra september 2006 lige indtil rydningen og viser scener, hvor udtalelser fra de unge kan underbygge, at de forbereder sig til kamp, og hvor de autonome yder vold mod politiet ved at kaste flasker med benzin og brosten mod politiet.

Ikke alle scener hjalp anklagende
Men der er også scener, hvor politiet udøver vold mod de unge autonome med knipler og med næverne.

Samtidig viser klippene også, at andre unge ikke ønsker at ende i kamp, men at de ønsker at løse konflikten via dialog.

»Det er klart, der er nogle scener, der ikke er direkte interessante for vores sag. Men i dag tager vi ikke stilling til, om det var fair, den måde Ungdomshuset blev ryddet på, men at de altså har udøvet vold mod politiet, og at de har forberedt sig på den vold«, siger Thomas Brædder.

Kalender er bevis på forberedelse af vold
Hvad der står og falder i sagen er, hvorvidt de unge har forberedt sig på vold imod politiet inden rydningen.

Under ransagningen fandt man våben i form af blandt andet krysanthemumbomber og slangebøsser.

Fundet af våbnene sammen med en vagtkalender er anklagermyndighedens hovedbevis.

Kalenderen viser, at flere af de tiltalte deltog på vagtplanen, hvorpå der stod skrevet 'Red Alert'.

Her står seks personer ad gangen anført som vagthavende, døgnet rundt. De unge forsvarer sig med, at kalenderen er en brændvagt, men det overbeviser ikke anklagemyndigheden.

»Tiltalte kunne ikke forklare, hvorfor der stod 'Red Alert' på kalenderen, og jeg finder det yderst utroværdigt, at der skal seks med på vagt døgnet rundt«, sagde anklager Thomas Brædder i dagens procedure.

De unge forberedte sig ikke mod politiet
Men kalenderen viser ikke, at de unge har forberedt sig til kamp mod politiet.

Det mener forsvarer Jacob S. Arrevad.

»Hele den her sag er jo bygget op om, at de unge har forberedt sig på vold mod politiet. Der er givet nogle, der har været forberedt på vold. Men hvis Ruth Evensen kom i stedet, så var det måske hende, de havde forberedt sig på«, siger Jacob S. Arrevad.

Forsvarer: Anklager er egocentreret
Jacob S. Arrevad mener ikke, politiet havde noget at gøre under rydningen.

Det var en sag sammenlignet med en sag i Fogedretten mellem Ungdomshuset og Faderhuset. Ikke noget, politiet normalt ville blande sig i.

»Efter min opfattelse er det dybt egocentreret af anklagerne, at de får det hele til at handle om politiet, og at de unge ville nogen noget ondt. Vi så jo i filmen, at de ville alt muligt andet end vold. Og det har jo ikke noget med politiet at gøre«, slutter forsvareren.

Sagen holder sidste procedure, hvorefter der vil affalde dom mod de unge sidst i december.