Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 5. dec. 2008 KL. 15.07

Børnetelefonen plages af telefonfis

Rådgivningslinjer for børn og unge plaget af telefonfis. To ud af tre opkald til Børnetelefonen er i den useriøse genre.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Drillerier og chikane er hverdag for de frivillige rådgivere hos Børnetelefonen. To ud af tre opkald er fra børn, som udelukkende ringer til rådgivningslinjen for at lave telefonfis.

I år har børnetelefonen haft omtrent 30.000 opkald. 20.000 af dem har været telefonfis eller »testopkald«, som leder af rådgivningen Bente Boserup kalder dem.

»Der er mange forskellige former for testopkald. Nogle af børnene skriger bare. Andre råber 'lede luder'. Nogle er helt stille, mens andre fortæller historier om, at de bliver slået, og så er der så en af kammeraterne, der spiller faren i telefon«, siger hun til Nyhedsbureauet Newspaq.

Drengene er værst til at lave telefonfis
Drenge står bag to tredjedele af drillerierne, hvorimod de seriøse henvendelser om problemer oftest kommer fra piger.

Der kommer flest opkald i skolernes middagsfrikvarter og efter klokken 14. Og selvom det er spild af tid for de 125 frivillige, får børnene ikke en skideballe.

»Vi gør meget ud af ikke at skælde ud. Det virker ikke, og mange af dem, der ringer, får rigeligt skæld i forvejen. Nogle gange spørger vi, om de ikke vil høre, hvad andre børn ringer om, og så ender det med, at vi får en god snak alligevel. Og så ringer de ikke op igen og råber eller bøvser«, siger Bente Boserup.

Sexlinie får støn og skrig i røret
Også hos Sexlinien for Unge, der rådgiver børn og unge i aldersgruppen 12 til 25 år, er der problemer med telefonfis. Linien har i år haft over 2.100 opkald - og omkring hvert 10. opkald er telefonfis, vurderer koordinator Jeppe Hald.

»Alene vores navn og den aldersgruppe, vi henvender os til, gør, at der er mange af den slags opkald«, siger han.
Også hos Sexlinien for Unge er der en politik om, at opkaldene skal besvares sagligt og høfligt, selvom personen i den anden ende af røret stønner, råber eller skriger.

»Bagved kan der ligge et ønske om, at de gerne vil have ordentlig information. Så vi skal selvfølgelig også høre, hvad der ligger i det. Man svarer dem seriøst på det, de spørger om. Nogle gange bliver det også så kedeligt for dem, at de lægger på«, siger Jeppe Hald.

ritzau