Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 6. dec. 2008 KL. 09.55

Julekortet skal af sted inden 19. dec.

Ni ud af 10 danskere forventer at få mindst et julekort, viser Gallupmåling.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det er snart tid til at fatte glitterkort og kuglepen, hvis du vil være sikker på, at dine julekort når frem til tiden.

Post Danmark fortæller, at sidste frist for at sende breve, der skal nå frem inden juleaften, er 19. december. Ifølge Post Danmark gør det dog ikke noget, hvis du poster brevene i god tid.

»December er den travleste måned på hele året for landets postbude. På en normal dag omdeler de op til 3,5 millioner breve, men de sidste 14 dage op til jul afleverer de dagligt op til otte millioner breve i danskernes brevsprækker. Derfor er det en stor hjælp, hvis vores kunder sender deres julehilsner, så snart de er klar, og ikke venter til sidste øjeblik«, siger vicedirektør Finn Hansen, Post Danmark.

En måling, som TNS Gallup har gennemført for Post Danmark, viser, at ni ud af 10 danskere forventer at få mindst et julekort, mens 47 procent regner med at få mere end fem julekort.

ritzau