Ængstelsen breder sig på de folkeskoler, hvor børn og lærere stadig beder fadervor.

En undersøgelse, Kristeligt Dagblad har foretaget, viser, at mindst 15 ud af landets 1.800 folkeskoler endnu beder morgenbøn.

Nu frygter skolerne, hvad der vil ske med deres fadervor i fremtiden. Siden den ateistiske forening Humanistisk Samfund rejste debatten, har skolerne været under stort pres. Ligeledes har Socialdemokraterne, der er kritisk over for morgenbøn i skolen, bedt undervisningsminister Bertel Haarder (V) redegøre for, hvor mange skoler, der stadig beder fadervor.

Det får skolerne, der alle ligger i Jylland, til at holde lav profil.

»Hvis vi får for meget fokus på, at vi beder fadervor på vores skole, er jeg bange for, at vi mister opbakningen til det. Hver gang, der nedsættes en ny skolebestyrelse, drøfter vi fadervors berettigelse, men jeg kan ikke garantere, at alle lærere og elever står inde for fadervor«, siger Karen Skyum, der er skoleleder på Hammerum Skole ved Herning.

Vil bede fadervor i stilhed
På Hørmested Skole i Sindal i Nordjylland foretrækker skoleleder Per Frandsen også at være i fred.

»Vi ønsker ikke at få pressen på besøg, da vi gerne vil følge diskussionen om fadervor udefra. Vi fortsætter stille og roligt med at bede fadervor til morgensamling, men vi er ikke interesserede i at udbasunere, at vi beder fadervor, for det fokus, der kan komme, kan lede til utilsigtede reaktioner«, siger han.

Samme melding kommer fra en skoleleder i Vestjylland, der ønsker at være anonym, og fra Frøslev Skole på Mors.

»Lad nu være at bruge for meget energi på det. Hvis vi skal til at argumentere for at bede fadervor i folkeskolen, er jeg bange for, at det bliver fjernet«, siger Per Kloster, der leder Frøslev Skole.

Et meget følsomt emne
Formanden for landets skoleledere, Anders Balle, forstår godt, at skoler med fadervor er varsomme med at stå frem i medierne.

»Det er et meget følsomt emne, og skolerne befinder sig i en lidt sårbar situation. Jeg tror, skolerne frygter, at et øget fokus medfører så megen polemik, at de kan blive nødt til at holde op med at bede fadervor. Jeg synes, det er rimeligt nok, hvis skolerne ikke vil stå frem offentligt. Der er jo ikke noget hemmelighedskræmmeri i det. Både elever, forældre og lærere med tilknytning til skolen ved jo, at det sker«, siger Anders Balle.

Benedikte Ask Skotte, formand for hovedbestyrelsen i Forældreorganisationen Skole og Samfund, mener, det er udtryk for en sund skepsis, at skoler med fadervor ikke bare stiller sig til offentlig skue.

»Vi må vi sætte pris på den skepsis, skolerne udviser. Jeg tror, den er udtryk for, at skolerne hele tiden revurderer, hvad de gør. Har man ikke for nylig haft dialogen om fadervor på sin skole, forstår jeg godt, man holder medierne hen. Jeg tror, skolerne gerne vil sørge for, at de har opbakning i baglandet, inden de står frem«, siger Benedikte Ask Skotte.