Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Brændt marsvin viser moralsk forfald

Dyremishandling og togsurfing kan sidestilles, mener forsker, efter at unge nordjyder satte ild til marsvin.

Gem til liste

Tre unge nordjyske mænd overhældte et marsvin med tændvæske, hvorefter de satte ild til dyret og grinende slog det ihjel med en golfkølle. Hele forløbet blev filmet af en mobiltelefon og sendt til venner og bekendte.

Dyremishandlingen er eksempel på en forråelse af samfundets moralbegreber, og at hændelsen blev filmet, er heller ikke tilfældigt.

Det siger Sven Mørch, der forsker i socialpsykologi ved Københavns Universitet.

Han mener, at der især blandt unge er sket et skred fra det familiære netværk over mod et sammenhold med vennerne.

Trainsurfing, cutting og dyremishandling
»Mange unge er blevet mere afhængige af deres kammerater, og det betyder, at de gør mere for at vise, at de er en del af fællesskabet«, siger Sven Mørch.

I en moderne, dansk familie kan man stadig tale sammen, mener forskeren. Men i de mere udsatte familier er det i højere grad netværket med kammeraterne, der er vigtigt.

»De slår sig sammen i et negativt sammenhold, hvor forskellige aktiviteter kan fastslå medlemsskabet af gruppen«, siger Sven Mørch og nævner ud over dyremishandling også trainsurfing eller cutting (hvor man med vilje skærer i sig selv) som eksempler på aktiviteter, der kan styrke følelsen af gruppesammenhold.

Filmene er vigtige
At de unge mænd med marsvinet filmede dyremishandlingen er også en tendens i tiden.

Filmen er et bevis, og oplevelsen eksisterer ikke, før den får social opmærksomhed.

»Der er heller ikke noget ved at hoppe rundt på taget af et tog, hvis andre ikke kan se det«, forklarer Sven Mørch.

Selve episoden med hamsteren er grotesk og træder ifølge forskeren udenfor vores normale moralbegreber.

Men den illustrerer alligevel, hvordan ansvarligheden hos nogle unge flyttes over mod individuelle valg, der er behagelige eller giver direkte udbytte.

Det behøver ikke at blive værre
»Og det er i mange tilfælde vores egen skyld«, siger Sven Mørch, for op gennem hele skolesystemet lærer de unge, at det er nødvendigt at gøre sig bemærket og være en del af gruppen.

Alligevel ser fremtiden ikke sort ud, for der er også mange gode tilbud, der kan hjælpe unge til at blive fornuftige og velfungerende borgere.

»Ungdomsklubber og socialt arbejde i skolerne er i mange tilfælde en rigtig god måde at lære unge ikke at gøre noget mod andre, som de ikke vil udsættes for selv«, mener Sven Mørch.

PolitikenPlus
  • Kunstner Arne Ungermann Dansk Plakatkunst relancerer og genudgiver de bedste danske plakater fra 1900-1965. Her finder du plakatkunstens perler - skønne motiver, der stadig har et moderne grafisk udtryk.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.295 kr. Køb
  • Mandolin Mandolin fra Microplane med to skær og justerbart skær så du kan skære grøntsager i papirtynde skiver eller ensartede ?sticks?, afhængigt af hvad du skal bruge dem til.

    Pluspris 249 kr. Alm. pris 299 kr. Køb
  • Digitalt stegetermometer Funktionelt stegetermometer i flot design i stål og BPA-fri plast og med ekstra hurtigt visning af temperatur (4-10 sek.) på LCD displayet. Kan måle temperaturer mellem -45 og +200°C.

    Pluspris 199 kr. Alm. pris 249 kr. Køb
  • Isflager Man kan næsten høre det. Hvordan de klirrer mod hinanden, isflagerne. Og mærke kulden.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Julepynt Unik og anderledes julepynt

    Pluspris 25 kr. Alm. pris 30 kr. Køb