Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 4. aug. 2003 KL. 09.55 opdateret 20. jun. 2013 KL. 03.14

Politiet fortsat tavs om obduktion af 10-årig

Obduktionen af den 10-årige Sonja Emborg er gennemført, men politiet vil endnu ikke røbe, om den 10-årige blev udsat for seksuelt misbrug, før hun blev kvalt i sit hjem torsdag formiddag. Den sigtede er tidligere sigtet for pædofili.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Politiet har nu fået obduktionsrapporten over den dræbte 10-årige Sonja Emborg fra landsbyen Mjels syd for Aalborg. Og den kan indeholde fældende beviser mod den 43-årige mand, der er fængslet i forbindelse med drabet.

En 43-årig skorstensfejer blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør og fængslet for mordet på pigen. Han erkender at have forvoldt pigens død, og at han efterlod hende livløs - men han nægter sig skyldig i drab.

Kriminalpolitiet i Aalborg holder endnu alle kort tæt til kroppen og vil ikke afsløre detaljer om, hvorvidt Sonja Emborg er blevet seksuelt misbrugt - enten før eller efter hun er blevet dræbt.

Nægter seksuelt motiv
Manden nægter, at der skulle ligge et seksuelt motiv bag drabet på den 10-årige Sonja. Han har til politiet forklaret, at han handlede i affekt.

Ifølge Ekstra Bladet har den 43-årige mand tidligere været anklaget i en sag om pædofili, der dog ikke førte til dom på grund af bevisets stilling.

/ritzau/