Første april kappes medier og organisationer om at binde hinanden og alle andre historier på ærmet.

Mange kilder dobbelttjekkes på dagen, hvor løgne er tilladt, samtidig med at næsten alle medierne selv publicerer én usand historie, der skal lokke befolkningens overbevisning i uføre.

Ikke sjovt
»Vi er blevet snydt to gange i dag, og nu skriver vi ikke flere«, lover Ritzaus redaktionschef Erik Fogtmann.

Nyhedsbureauet brugte først Jyllands-Postens historie om kvindelig værnepligt som eksempel på en aprilsnar - hvorefter de accepterede Forsvarskommandoens historie om, at højdekravet til livgarden var droppet med hjælp af 25 ekstra høje bjørneskinshuer til de laveste soldater.

Og dermed byttede de fuldstændig om på rigtigt og forkert, for der er tilsynelsdende flertal for værnepligt til kvinder, mens historien om livgarden er en and.

»Jeg synes ikke, at det er rigtig sjovt«, siger Erik Fogtmann ærgerligt.

Især ikke, fordi Ritzau rent faktisk havde ringet og dobbelttjekket historien om livgarden.

Etikken er i orden
Formand for Det Etiske Råd Peder Agger synes til gengæld, at det er en fornøjelse, at medierne på denne ene dag tager lidt lettere på sandheden.

»Det er en dag, hvor vi får lov til mere, der er større frirum for det lidt frække«, siger Peder Agger.

Så længe, det ikke går ud over enkeltpersoner, handler om bespottelse af religiøse overbevisninger eller spørgsmål om for eksempel liv eller død.

»En god aprilsnar skal vække latter og fange en på det ene ben. Man skal først gå med på den. Og så må den gerne gøre grin med autoriteter«, mener formanden for Det Etiske Råd.

Avisen skal være helt troværdig
Jyllands-Posten stod bag nyheden om, at et flertal af Folketingets partier er åbne for kvindlig værnepligt. Den historie, som Ritzau fejlagtigt antog for at være falsk.

Men fra avisens side er linjen klar - ingen forkerte historier første april.

»Det, der står i avisen, skal være rigtigt«, siger ansvarshavende redaktør på Jyllands-Posten Jørn Mikkelsen.

Også selvom Peder Agger fra Det Etiske Råd kalder holdningen for »lidt selvhøjtidelig«.

Løgnen var let at opdage
Hos Forsvarskommandoen morer orlorgskaptajn Niels Markussen sig over historien om de lave gardere med høje hatte.

»Selvom vi siger, historien er rigtig, da Ritzau ringer ind, havde de ret let kunnet tjekke den«, mener han.

For eksempel har Garderforeningerne ikke nogen præsident, og han hedder under ingen omstændigheder - som opgivet i historien - Peter Frühling.

Kosmisk stråling og eldrevne kampvogne
»Vi kan godt bruge dagen til at have det lidt sjovt«, siger Niels Markussen og fortæller, at garderhistorien blev udvalgt blandt flere andre skæve og ligeledes ukorrekte nyheder.

En idé var at udlicitere hestegarden til en nordsjællandsk rideskole, i en anden skulle forsvaret med på den grønne bølge med eldrevne køretøjer, mens en sidste mulighed handlede om, at kampflyene skulle til at flyve mere på hovedet for at beskytte mod kosmisk stråling.

I øvrigt troede Berlingske.dk også på historien om livgarden og de høje hatte. Den blev lagt ud på avisens hjemmeside.