Tanken om at benytte tvang til at fordele de tosprogede elever i København møder hård modstand.

En arbejdsgruppe nedsat af kommunen har ellers fået ros af politikerne for et vidtgående forslag, der blev fremlagt i går, og som bl.a. indebærer, at mindst hver femte elev på hver skole skal være tosproget.

Arbejdsgruppen foreslår omvendt et loft på højst 40 procent tosprogede.

Liberale og lærere imod
Protesterne kommer fra to kanter: Både kommunens skolelærere og den liberale tænketank Cepos advarer politikerne mod at gøre alvor af idéen om at bruge tvang.

»Problemet er ikke så stort, som man vil gøre det til. Det store problem er, at efterkommere efter indvandrere opnår meget dårlige resultater. Men det skyldes primært, at vi har haft en indvandring af meget dårligt uddannede udlændinge, og deres børn opnår ikke gode resultater«, siger forskningschef i Cepos, Geert Laier Christensen.

Københavns Lærerforening har siddet med i den arbejdsgruppe, der fremsatte forslaget, men i en tre sider lang mindretalsudtalelse advarer lærerne mod tvangsspredning.

Tvang vil virke som kritik
»Hvis man tvangsflytter børn, vil det uundgåeligt opfattes af de pågældende og deres forældre, som om de lider af forskellige mangler«, hedder det i udtalelsen.

Lærerne peger også på, at der ikke findes noget forskningsbaseret belæg for, at børn med etnisk baggrund profiterer af tvangsspredning.

Samme indvending har den liberale tænketank Cepos.

»Problemet er lidt, at det bliver præsenteret som om, at spredning løser problemet med, at indvandrere opnår dårligere resultater. Men det er aldrig dokumenteret«, siger forskningschef i Cepos Geert Laier Christensen.

Problemet kan ikke løses
Han henviser i stedet til en såkaldt Pisa-undersøgelse udført af Rockwoolfondens forskningscenter i 2005.

Den konkluderede, at indvandrerbørns dårlige resultater kun i meget lille omfang skyldes koncentrationen.

»Og selv hvis det så var problemet, kan det ikke rigtig løses. Der er meget stor risiko for, at man opnår det modsatte - nemlig at forældrene flytter børn i privatskoler«, siger Geert Laier.

Nærområdet er det vigtigste
Lærerne og den liberale tænketank er også enige om et af de værktøjer, der kan bruges i stedet for tvang - nemlig en ændring af skoledistrikterne, så længe skolen stadig ligger i nærområdet.

For at byen kan hænge sammen, og for at de forskellige kvarterer med hver deres karakteristika kan være gode steder at bo og leve, er det væsentligt, at borgerne bruger de lokale vuggestuer, børnehaver, skoler og fritidshjem, mener de københavnske lærere.

»De er omdrejningspunkterne for de helt uundværlige netværk, der knytter folk sammen og yder støtte«, lyder det i udtalelsen fra Københavns Lærerforening.

Behov for ny model
Som det er nu, foregår der kun en meget begrænset spredning af tosprogede elever i København, og det sker udelukkende på frivillig basis i den såkaldte Københavnermodel.

Et bredt flertal på rådhuset er enigt om, at Københavnermodellen skal afløses af noget mere vidtgående, men forhandlingerne om den nye løsning ventes først at blive afsluttet efter kommunalvalget i november.