En af de nordirakere, som PET mistænker for at være med til at sende terrorister til Irak, vil have Udenrigsministeriet til at klage til de syriske myndigheder over den torturbehandling, han siger, han blev udsat for i et syrisk fængsel i 2007.

Mohamad Ezzedine Hamid blev anholdt af den syriske efterretningstjeneste, da han kom til lufthavnen i Syriens hovedstad, Damaskus, 3. maj 2007. Han blev tilbageholdt i tre måneder i en lille, mørk celle i en kælder under det berygtede Fara Falastin-fængsel. Her blev han efter eget udsagn de første uger systematisk slået, nægtet mad og vand, holdt vågen og på anden måde krænket.

Vil skrive til Udenrigsministeriet
»Jeg vil have sagen rejst. Ikke, fordi man kan forvente sig meget af Syrien, men de har behandlet mig meget dårligt, og det vil jeg have en beklagelse for. Samtidig vil jeg gerne gøre opmærksom på Syriens brug af tortur, så andre kan undgå samme behandling som mig«, siger Mohamad E. Hamid.

Hans advokat, Henrik Stagetorn, oplyser, at han nu vil skrive til Udenrigsministeriet for at få taget sagen op, »fordi den kan medvirke til at få kastet mere lys over, hvad der skete, mens min klient var fængslet, og om PET havde en rolle«.

Torturbeskyldning skal dokumenteres
I Udenrigsministeriet siger chef for Borgerservice Lars Thuesen, at det er en forudsætning for, at sagen kan tages op, at Mohamad E. Hamid kan fremvise en dokumentation for sin torturbeskyldning.

»Hvis der er en sådan dokumentation, f.eks. en lægeundersøgelse, så vil vi bede vores ambassade i Damaskus om at finde ud af, hvordan sagen skal håndteres. Det kan f.eks. ske ved at inddrage en advokat eller Røde Kors eller ved, at ambassadøren bringer sagen op over for syrerne«, siger Lars Thuesen.

Mohamad E. Hamid havde dansk opholdstilladelse og var under overvågning af PET, da han rejste fra København til Syrien i maj 2007. PET har hidtil hemmeligholdt mistanken mod ham og en anden nordiraker i Danmark. Men Politiken har de seneste dage kunnet afsløre, at PET mener, at de to nordirakere har været med til at finansiere terrorisme i Irak og sende unge mænd, bl.a. selvmordsbombere, til landet. Begge nordirakere afviser beskyldningerne.

De to irakere er administrativt udvist
PET har aldrig rejst sag mod Mohamad E. Hamid og den anden nordiraker, Amer Saeed, men har fået dem begge administrativt udvist. De er nu på tålt ophold og bor i Sandholmlejren.

Mohamad E. Hamid forklarer, at han under fængslingen i Syrien bl.a. blev udspurgt om bekendte i Danmark og fik vist billeder, optaget i hans forretning i København. Han mener derfor, at PET – der fortsat ikke ønsker at kommentere den konkrete sag – har medvirket til, at han blev anholdt i Syrien og tortureret.

Sagen med de to nordirakere får nu flere politikere til at reagere. Enhedslistens Line Barfod siger, at sagen rejser mistanken om, at PET har medvirket til tortur, og »det må vi have undersøgt til bunds«.

Minder om sag fra Canada
I en sag fra Canada har en dommer afgjort, at canadisk politi indirekte bidrog til tortur af tre terrormistænkte borgere, som var fængslet i Syrien, fordi politiet gav oplysninger om de tre til syrerne.

»Det minder jo om det, vi nu oplever, og derfor kunne man som i Canada få en dommer til at undersøge, om der i Mohamad E. Hamids tilfælde er tale om tortur, og om den danske stat har medvirket til denne tortur. Vi må også have regeringen til at forklare, hvordan den vil overholde forbuddet mod tortur. Hvor sætter den grænsen?«, siger Line Barfod.

Den radikale Morten Østergaard siger, at sagen »rejser mistanken om, at den administrative udvisning af de to nordirakere hviler på oplysninger, fremkommet ved tortur«. Og kalder det absurd, at PET har fået to personer udvist, som PET mener er centrale terrorpersoner. Han mener i lighed med Line Barfod, at PET skal bringe en sådan sag for retten, så både de mistænkte og offentligheden kan få at vide, hvilke beviser PET har.

»Man bekæmper ikke terrorisme ved at flytte mistænkte til andre lande, hvor de kan fortsætte deres aktivitet, som f.eks. kunne true danske soldater og andre danske i de lande«, siger Morten Østergaard.

S, R og EL vil have PET under lup
Karina Lorentzen fra SF støtter de radikales og Enhedslistens ønske om en nærmere undersøgelse af PET’s mulige medvirken til tortur og brug af torturoplysninger, mens Socialdemokratiets Karen Hækkerup stoler på PET:

»Jeg tror ikke på, at PET bruger tortur8oplysninger«, siger hun.

Både Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti afviser en undersøgelse af, om PET har medvirket til tortur ved at bede syrerne om at anholde Mohamad E. Hamid og derudover forsyne syrerne med spørgsmål, som de skulle skaffe svar på.

»PET er allerede underlagt kontrol af Folketingets Kontroludvalg, så der er ikke behov for nogen undersøgelser«, siger den konservative Tom Behnke, mens Venstres Kim Andersen siger, at han ikke mener, der foreligger oplysninger, som »indikerer, at PET skulle have brudt dansk eller international lov«.

DF: Forskel på efterforskning og bevis i retssag
Dansk Folkepartis Peter Skaarup minder om, at regeringen allerede har udtalt, at PET gerne må bruge oplysninger fremkommet gennem tortur, så længe det sker som led i efterforskningen og ikke som bevis i en retssag.

»Vi er ikke i en situation, hvor vi kan tillade os at være karrige med de oplysninger, vi får«, siger han.