Læger på et offentligt sygehus udsatte en 14-årig pige for det ene overgreb efter det andet gennem en otte måneder lang periode sidste år.

Den sindslidende pige var indlagt på Glostrup Hospitals børne- og ungdomspsykiatriske afdeling.

Hun var spændt fast til en seng 180 gange, uden at lægerne havde hjemmel i loven til deres brug af bæltetvang.

Det har Det Psykiatriske Patientklagenævn i hovedstaden netop afgjort efter en af de mest omfattende klagesager i nævnets historie.

Regionsformand er chokeret
Vibeke Storm Rasmussen (S) har som regionsrådsformand det politiske ansvar for den behandling, psykisk syge borgere får i Region Hovedstaden. Hun siger:

»Jeg er chokeret over, at vi er blevet underkendt på så mange tvangsfikseringer. Jeg har ikke hørt om afgørelsen før nu. Derfor beder jeg direktøren i vores region om en redegørelse for, hvad der er sket. Det her bliver jeg nødt til at reagere på«.

Formanden for Regionsrådet vil have svar på, om sagen er et »enkeltstående ulykkeligt tilfælde«, eller om »vi her ser et symptom på, at noget i hele vores psykiatriske system er forkert«, som hun siger.

Tvang skal bruges mindst muligt
Europarådets Torturkomité kaldte for et halvt år siden de langvarige bæltefikseringer i Danmark »mishandling af patienterne«.

Det har fået Det Psykiatriske Patientklagenævn til at stramme op på, hvad nævnet vil acceptere som begrundelse for at spænde patienter fast.

Det fremgår af lov om tvang i psykiatrien, at tvang skal bruges mindst muligt, og at lægerne altid skal prøve en række andre metoder, inden de som sidste udvej griber til tvang. En patient skal være til fare for sig selv eller andre, groft forulempe sine medpatienter eller øve betydeligt hærværk, før det er lovligt at lægge vedkommende i bælte.

I den konkrete sag vurderer nævnet, at lægerne i 89 tilfælde intet juridisk grundlag havde for at spænde den 14-årige pige fast. For eksempel underkender nævnet, at lægerne tog bæltet i brug, efter at pigen »begyndte at hive i dørhåndtaget og slå på døren«. I 91 andre tilfælde har nævnet afgjort, at lægerne burde have løsnet bæltet tidligere, da pigen var »rolig« og dermed ikke var til fare for nogen eller noget.

Tilsynsformand tilfreds ned klagens udfald
Folketingets paragraf 71-tilsyn skal holde øje med behandlingen af tvangsindlagte patienter. Tilsynets formand, Karen Klint (S), er tilfreds med klagens udfald.

»Afgørelsen bør føre til, at vi får udviklet en ny behandling, der er mindre magtorienteret, og hvor mennesker ikke skal være fikseret så meget«, siger hun.

Generalsekretær Thorstein Theilgaard fra foreningen Bedre Psykiatri kalder sagen om pigen »en skandale« og understreger, at hver femte psykiatriske patient udsættes for tvang:

»Den sag bør få politikerne til at opstille nogle klare mål for, hvordan vi udvikler psykiatrien, så det ikke længere er nødvendigt at bruge tvang mod patienterne«.

På den børne- og ungdomspsykiatriske afdeling i Glostrup henviser centerchef Hanne Børner i en mail til sin tavshedspligt og afviser at kommentere sagen.

»Jeg har selvfølgelig modtaget afgørelserne i den sag, du omtaler, og vi er i gang med at granske den«, skriver hun.

Pigens forældre vil nu rejse sagen ved domstolene for at få erstatning til deres datter, der nu har det bedre og bor på en behandlingsinstitution med andre unge.