Politisamarbejdet i Europa skal styrkes. Og det skal ske nu og uden at skele til retsforbehold eller Lissabontraktat, mener Bendt Bendtsen (K), der stiller op til Europaparlamentet.

De kriminelle organisationer opererer på tværs af grænserne, og derfor kan det være svært for myndighederne at skride ind, hvis de ikke har samme muligheder.

Det betyder, at menneskehandlere, som årlig sælger op mod 500.000 mennesker til Vesteuropa, sjældent bliver pågrebet.

»Vi har 11.000 politifolk i Danmark, og skulle vi tage en 5-8 stykker fra til en europæisk politistyrke, så kan vi gøre det. Men det skal selvfølgelig hænge sammen med, at andre EU-lande skal gøre det samme«, siger Bendt Bendtsen (K).

Kvinder skal i sikkerhed for bagmændene
Han mener, at det kan true retssikkerheden, hvis kvinderne automatisk får frit lejde, såfremt de angiver deres bagmænd.

Læs også:Sexslaver søger frihed i skjult hus

I stedet skal de have en udvidet hjemsendelsespakke, og der skal etableres EU-finansierede modtagecentre i hjemlandene, der især ligger i Vestafrika.

»Der skal også være bedre vidnebeskyttelse. Kvinderne skal i sikkerhed for bagmændene, mens deres sag undersøges. Det kunne for eksempel være i fonden Safe and Alive’s safehouse«, siger Bendt Bendtsen, der har anbefalet, at fonden får støtte fra satspuljemidlerne under de kommende finanslovsforhandlinger.

Samarbejde kan give problemer
Emilie Turunen fra SF ser også gerne, at Europol udvides. Hun er åben for forslaget om en operationel politistyrke, selvom hun som udgangspunkt foretrækker at styrke den koordinerende enhed i Europol suppleret af, at landene forpligtes til at styrke de nationale indsatser.

»Jeg ser klart spørgsmålet om ophold som en central måde at beskytte kvinderne på og som et vigtigt redskab for at få dem til at hjælpe med at angive bagmændene. Vi skal ikke blive ved med at behandle kvinderne som kriminelle og sende dem ud af landet. Kvinder, der vidner, skal have permanent ophold og fuld vidnebeskyttelse«, siger Emilie Turunen.

Skepsis i politiet
Hos Københavns Politi er Rene Hansen, der står i spidsen for den såkaldte Gruppe mod Kvindehandel, skeptisk over for tanken om en fælleseuropæisk politienhed.

»Man kan altid råbe op om, at man kan samarbejde, men det er svært i praksis. Skal enheden fungere, skal betjentene have klare kompetencer og mindre tunge kommunikationslinjer. Ellers strander det hele i bureaukrati«, siger Rene Hansen.

Danmarks forbehold kan blokere
Det danske retsforbehold kan også i sidste ende komme til at bremse for dansk deltagelse i en europæisk politistyrke under Europol.

Folketingets EU-oplysning forklarer, at Danmark på nuværende tidspunkt vil kunne være med, så længe samarbejdet ikke medfører overdragelse af den udøvende magt – eller helt præcis giver en Europol-politistyrke rettigheder til at arrestere og afhøre mistænkte.

Men når Lissabontraktaten formentlig bliver ratificeret, træder retsforbeholdet endeligt i kraft.

Og så vil der være tale om overdragelse af suverænitet, hvis Danmark skal deltage i et politisamarbejde.