Kritikken mod Statsministeriets kampagne for afstemningen om tronfølgeloven skærpes dag for dag.

»Jeg vil gerne hæve det gule kort«, siger forfatningsretsekspert Pernille Boye Koch fra Juridisk Institut på Syddansk Universitet.

Kampagnen er på grænsen af at være tendentiøs, mener eksperten.

Peter Mogensen:Løkke bringer dronningen i fare

Ifølge Statsministeriet har den samlede kampagne for en afstemning om tronfølgeloven kostet skatteyderne mellem 6,5 og 7,5 millioner kroner.

De har ikke været opmærksomme
Pernille Boye Koch mener, at kampagnen burde have været overvejet endnu engang, inden den blev sluppet løs.

»Det er svært at sætte fingeren på noget konkret i selve kampagnen, men de fleste sidder tilbage med en følelse af, at regeringen gerne vil have os til at sige ja. Det ligger i kombinationen af billederne og måden der bliver informeret«, siger Pernille Boye Koch.

»Jeg synes embedsmændene og de ansvarlige burde have en flov fornemmelse. De har ikke været tilstrækkelig opmærksomme på at være neutrale«.

Hvis regeringen fordrejer grundlaget
Der findes ikke nogen konkret grundlovsregel eller nogen lovregel, der siger noget om, hvordan en kampagne eller en information skal være.

»Men det siger sig selv, at det er en almindelig retsgrundsætning, at den information, som statsministeriet står for, skal være objektiv og neutral og repræsentere modsatrettede synspunkter«, siger Pernille Boye Koch.

»Forudsætningen om en folkeafstemning falder, hvis regeringen driver propaganda og dermed fordrejer grundlaget for en ægte stillingtagen fra folket«, siger hun.

En regering må gerne have holdninger
Claus Haagen Jensen, der er professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet er lodret uenig.

Han mener, at den danske regering har lov til at have et standpunkt. Især når et stort set enigt Folketing står bag.

»En regering er en instans som administrerer politiske beslutninger, og så må man også regne med, at den har politiske standpunkter. Det kan godt være, at man ikke kan lide dem, men det er der ikke noget at gøre ved«, siger Claus Haagen Jensen.

SKRIV:Hvorfor vil du ikke stemme?

Claus Haagen Jensen afviser kritikernes indvendinger om, at det fordrer neutralitet, når statsministeriet spørge danske vælgere om, hvad de synes?

»Det er jo ikke et politisk kontroversielt anliggende. Den helt overvejende del af befolkningen er enige«, siger han.

Så må Statsministeriet godt sige, vi vil gerne have jer til at stemme ja?

»Jeg kan ikke se, at der er noge som helst juridisk hindring for, at man som statsinstitution tager et standpunkt til et spørgsmål, som er oppe ved en folkeafstemning«, siger han.

Det er lige som antiryger-kampagner
Claus Haagen Jensen sammenligner med antiryger-kampagner, som staten også står bag, og som de fleste mennesker på forhånd er enige i.

Kan man sidestille kampagnen med et valg om nogle EU-forbehold?

»Nej, det synes jeg ikke, man kan, for det ville der være noget kontroversielt i. Der kan en regering ikke gå ud og argumentere. Men her synes jeg godt man kan gøre det. Det her er ærligt talt noget nær en banalitet«, siger Claus Haagen Jensen.