Læger, der stadig er under uddannelse, får lov til at arbejde som vagtlæger.

Det er i strid med de krav, Praktiserende Lægers Organisation (PLO) selv har stillet, og Karsten Skawbo, formand for Patientforeningen Danmark, er bekymret.

»Det er en uhyre vanskelig opgave at stille diagnoser over telefonen. Der er en grund til, at lægernes egen forening har sat de høje krav«, siger Karsten Skawbo, efter at medierne har stillet skarpt på tragiske fejl i vagtlægesystemet.

Går på kompromis med kvalifikationerne
Han mener, at lægemanglen gør, at man går på kompromis med kvalifikationerne.

Derfor er det bedre at hente sundhedspersonale fra udlandet.

»Det er ikke sådan, at jeg mener, at en polsk læge skal sidde ved telefonen, når man ringer til lægevagten. Men hvis vi får udenlandske læger ind i landet, er der mere luft til, at de færdiguddannede danske læger kan tage lægevagterne«.

Ellers kan man for eksempel gøre det mere økonomisk attraktivt at være vagtlæge, foreslår Karsten Skawbo.

Det går især ud over yderregionerne
Især i yderregionerne får læger, der mangler et enkelt år af uddannelsen til speciallæge, lov til at passe telefoner i lægevagten.

Desuden får studerende tidligere i forløbet også mulighed for at tage besøgsvagter. Nogle af vagterne er en del af uddannelsesforløbet, men en del studerende arbejder også fast som vagtlæge.

LÆS ARTIKELVagtlæger er populære hos patienter

Torsten Sørensen står som direktør for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) i spidsen for uddannelsen af praktiserende læger, og han er ikke begejstret for de unge vagtlæger.

»Det er ikke i overensstemmelse med vores anbefalinger, men der er lægemangel, og vi må se i øjnene, at det kan være svært at fylde vagtskemaet ud i øjeblikket«, siger Torsten Sørensen.

Egen praksis kræver stor startkapital
Sundhedsordfører Birgitte Josefsen (V) kalder dispensationerne i lægevagten for et paradoks. »Du er jo nødt til at give en dispensation. Alternativet er, at der ingen læge er«.

Hun mener, at en del af mangelen på praktiserende læger kan bunde i, at det kræver stor startkapital at starte sin egen praksis.

Netop derfor vedtog Folketinget lige inden sommerferien en lov om, at regioner og kommuner fremover kan leje bygninger ud til lægerne på markedsvilkår.

Man kan også prøve at få de nye læger hurtigere gennem systemet og færdige som speciallæger, mener sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen (S). Hun vil ikke komme ind på, om uddannelsen skal være kortere, men hun mener, at den skal være mere effektiv.

»Mangelen på læger må ikke være en hæmsko for at diskutere, hvilken kvalitet man vil have. Måske skal man bare organisere tingene på en anden måde eller inddrage nogle andre faggrupper«, siger Sophie Hæstorp Andersen.

GUIDESådan går du trygt til vagtlægen

Ifølge prognoser fra PLO og DSAM har nye rekrutterings- og fastholdelsestiltag gjort, at Danmark ikke som forventet vil mangle 600 praktiserende læger i 2015.

I stedet når tallet formentlig ned på omkring 300. I øjeblikket mangler der 150 praktiserende læger.