I mange år røg bladet Populær Mekanik regelmæssigt ind hos Politiets Efterretningstjeneste.

Bladet var obligatorisk læsning for raske loddedrenge og elektronikinteresserede - og for teknikerne i efterretningstjenesten, der først i 1980'erne begyndte at kunne benytte moderne hjælpemidler i sin jagt efter spioner, uromagere og venstreorienterede.

Det fremgår af den redegørelse om den civile efterretningstjenestes arbejde frem til 1989, som PET-kommissionen har udarbejdet.

DOKUMENTATIONLæs om PET's virkemidler (eksternt link - se side 163 og frem)

De fleste relevante oplysninger finder efterretningsfolket i såkaldte åbne kilder såsom tidsskrifter og aviser. Men resten må hentes i dølgsmål. Og her kommer teknikken de hemmelige tjenester til hjælp.

Imidlertid var PET's værktøjskasse i flere år ikke synderligt omfattende. Da efterretningstjenesten blev etableret i kølvandet på Anden Verdenskrig, stod nogle få såkaldte lytteborde på Københavns Politigård.

De gjorde det muligt at følge med i udvalgte telefonsamtaler. To af dem menes at være blevet benyttet af det, der i dag er PET.

LÆSProgrammer beskytter dig mod PET's snagen

I begyndelsen af 1950'erne bad PET det gamle Københavns Telefonaktieselskab (KTAS) om at få etableret yderligere to linjer, så agenterne havde fire linjer til rådighed. I 1954 blev et par båndoptagere koblet på linjerne.

To år senere var der 12 aflytningslinjer, og i 1958 kom PET op på 22 linjer. I 1970 nåede PET op på at have 40 ledninger ud til de telefonforbindelser, tjenesten var interesseret i.

De blev ikke overbelastede i de første år. I 1956 havde PET ifølge kommissionsredegørelsen otte telefonaflytninger i København. I 1982 oprettede teknikerne aflytninger i 324 tilfælde i KTAS-området. Langt de fleste skete for narkoafdelingen, men 52 skete på opdrag for PET.

ARTIKELNato krævede ulovlig politisk registrering

Tallene lå betydeligt under aflytningerne fra de svenske og norske efterretningstjenester, hvor forklaringen ifølge PET-kommissionens vurdering skyldtes, at der var socialdemokratiske flertalsregeringer i nabolandene.

I Danmark måtte de socialdemokratiske regeringer samarbejde med andre partier - først og fremmest de radikale, der lagde vægt på retssikkerhed.

»De behøvede ikke at tage hensyn til støttepartier«, konstaterer redegørelsen om efterretningstjenesternes langt højere aflytningsniveau i vore nabolande.

»Det er således blevet fremført, at der skete en sammensmeltning af partiets og statens interesser i kampen mod kommunisterne i de to lande«, fortsætter PET-kommissionens redegørelse.

SESådan snød PET kontrollører og politikere

Problemet for PET var, at aflytninger er krævende. Erfaringerne tilsiger, at en times aflytning nødvendiggør seks-syv timers arbejde til at aflytte samtalerne, notere de relevante oplysninger og bearbejde materialet.

Det betød, at tjenesten ved flere lejligheder ikke kunne gennemføre aflytningerne, fordi der simpelt hen ikke var ressourcer til at høre og nedskrive, hvad der blev talt om på linjerne.

Det ramte eksempelvis PET's arbejde med at følge med i Tvind, som efterretningstjenesten var interesseret i på grund af skolesamvirkets aktiviteter i venstrefløjsmiljøerne i flere lande.

FOKUSPET's aktiviteter dokumenteret i redegørelsen

Først i 1980'erne greb aflytningerne om sig. Det skete, da bz'erne - forløberne for vore dages autonome - opstod i hovedstaden, hvor de stod bag blandt andet husbesættelser, blokader, hærværk og såkaldte tag-selv-aktioner i supermarkederne.

Også yderligtgående faglige organisationer og solidaritetsbevægelser, der var involveret i modstanden mod Sydafrikas apartheidstyre eller i mellemøstkonflikten, blev aflyttet, fremgår det.

ARTIKELBZ'erne havde PET i hælene

Heller ikke når det kom til mikrofonering - i gængs tale: rumaflytning - var PET særligt avanceret. Tjenesten måtte fra tid til anden låne grej og teknisk kyndige betjente for at kunne arbejde. Og det gik ved mindst et tilfælde galt, da PET prøvede at få adgang til en østambassade.

Her kom PET's medarbejdere til at bore ind i nogle elkabler og mørklagde dermed hele nabolaget, fremgår det af PET-kommissionens redegørelse.

LÆSKommission hvidvasker PET under den kolde krig

Ved indgangen til 1960'erne bestod PET's tekniske afdeling af et par fingernemme og selvlærte kriminalpolitifolk. De måtte selv gribe til loddekolber og komponenter, når grejet til den hemmelige tjeneste skulle skrues sammen.

Over for kommissionen har flere af de medarbejdere, der er blevet afhørt, beskrevet deres arbejde som gammeldags og »lidt Georg Gearløs-agtigt«. Lederen af afdelingen havde øgenavnet 'Populær Mekanik' - opkaldt efter det udbredte magasin for datidens nørder.

PET-kommissionen konkluderer i sin redegørelse, at tjenesten frem til 1989 var en relativt lille tjeneste med begrænsede ressourcer. Den havde ikke noget særligt højt niveau på det tekniske område, hedder det.

KRONIKEks-PET-chef: Rapport savner dybere indsigt