En tynd kop te. Hyklerisk. Blottet for visioner. Sådane lyder de politiske reaktioner på statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) nytårstale. Kun regeringspartneren de Konservative roser Fogh og kalder hans tale konstruktiv. S: Regeringen gør det modsatte til hverdag Socialdemokraternes politiske ordfører Frank Jensen mener, at det er »rendyrket hykleri«, at Fogh Rasmussen ønsker uddannelse til alle, flere i arbejde og en indsats mod indvandrer-ghettoer. »Nytårstalen er fredsommelig, og siger de rigtige ting, men regeringen gør det modsatte politisk i dagligdagen på Christiansborg. Derfor er det en hyklerisk tale«, siger Frank Jensen til Ritzau. Han peger på, at regeringen har indført gebyr for korte kurser til ca. én million ufaglærte, har begrænset efteruddannelsen med en fjerdedel, har fjernet skolepraktik for 5000 unge, som savner en praktikplads og deusden har sparet kvarterløft væk i udsatte boligområder. DF skuffet: Tale bør være saltvandsindsprøjtning Fra regeringsstøtten Dansk Folkeparti får Foghs tale også hårde ord med på vejen - omend af en anden karakter. Partiets leder Pia Kjærsgaard mener, at talen er en misbrugt chance uden de store visioner. »En statsministers nytårstale skal ikke være en skåltale for at mindes det gode år, men snarere en saltvandsindsprøjtning i forhold til det år, der kommer«, siger hun. Kjærsgaard er skuffet over, at Fogh intet sagde om, hvordan regeringen vil hjælpe pressede børnefamilier med at arbejde lidt mindre. Desuden løser det ikke problemerne i ghettoer, at indvandrere skal i arbejde og lære dansk, mener Pia Kjærsgaard. R: Fogh anviser ingen løsninger Fra de Radikale lyder det, at regeringen har mistet pusten. Statsministeren anviser ingen løsninger på samfundets problemer i sin tale, siger partileder Marianne Jelved. »Jeg kommer først og fremmest til at tænke på det idylliske skovstykke over sofaen. Nytårstalen er stort set totalt problemfri. Det eneste problem, der rejses, er ghettoer. Der er en masse gode ønsker, som mange deler. Der er ingen anvisninger på, hvordan vi bliver blandt de bedst uddannede i verden, bliver et førende højteknologisk samfund, eller løser ghetto-problemer«, siger Marianne Jelved. SF: Regeringen er kørt fast Hun bakkes op af SF, hvis formand Holger K. Nielsen kalder Anders Fogh Rasmussens tale for »meget tynd kop the«. »Anders Fogh Rasmussen forsøger ikke at sætte en ny politisk dagsorden. Talen viser, at regeringen er kørt fast for nye ideer, fordi regeringsgrundlaget er udtømt«, siger Holger K. Nielsen. Ros fra K Til gengæld høster Fogh point hos regeringspartneren de Konservative, der betegner talen som konstruktiv ved at vise, at regeringen har store ambitioner om at gøre Danmarks uddannelsessystem til verdens bedste. »Forskning og uddannelse er Danmarks bedste råstof. Det vil vi gerne prioritere højere i de kommende år«, siger partiets politiske ordfører Pia Christmas-Møller.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Interview
Lægen kaldte hendes livsomvæltende symptomer naturlige. Så gik hun i gang med at undersøge mysteriet
Lyt til artiklenLæst op af Dorte Hygum Sørensen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Matilde Dueholm




























