Familierne til de 18 irakiske asylansøgere, som blev anholdt i Brorsons Kirke, er nu gået under jorden.

De har ikke længere tænkt sig - som de ellers skal - at melde sig til politiet ugentligt. I stedet er de flyttet til et sikkert sted, som holdes hemmeligt for alle andre end nogle ganske få hjælpere.

Kvinderne vil blive under jorden, også selv om mændene skulle blive sendt til Irak, fortæller to af dem til politiken.dk i det første interview med familierne siden politiaktionen i kirken.

FOKUS De afviste irakere

»Vi vil ikke melde os mere«
25-årige Mivan Merza og hendes 20-årige søster, som ikke vil have sit fornavn frem, har en 19-årig bror i Ellebæk, den lukkede del af Sandholm, hvor de irakiske mænd sidder.

Nu bor de i det sikre hus sammen med deres mor, men vi møder dem i en lejlighed et sted i København.

LÆS OGSÅ Afviste irakere sætter rekord hos Amnesty

Faren blev slået ihjel i Irak for mange år siden. De tre kvinder og deres bror skal udvises, efter at have været i Danmark i ti år.

Men det bliver ikke med deres gode vilje.

»Vi har meldt os til politiet for sidste gang. Vi vil ikke melde os mere. Vi er bange for, at vi vil blive anholdt, på samme måde som vi så det i kirken«, siger Mivan Meza.

Kollektiv beslutning at gemme sig
I huset er flere børn og i alt to-tre familier - cirka 16 mennesker i alt. Andre familiemedlemmer til de anholdte mænd er gået under jorden hos familie og venner.

Huset er så hemmeligt, at kun ganske få - ikke engang aktivistgruppen Kirkeasyl - har kendskab til beliggenheden, og kvinderne vil ikke have pressen på besøg.

»Det er en kollektiv beslutning, vi har taget alle sammen. Vi vil ikke have alle mulige til at komme og gå, for lige pludselig ved alle, hvor vi er«, siger de to kvinder.

»Børnene har det ikke godt«
Tiden på det sikre sted går med at tale om fremtiden, om aktionen i Brorsons Kirke og om, hvordan mændene har det i Ellebæk.

»Børnene har det ikke godt. De græder og føler sig som i et fængsel derinde, fordi de ikke kan gå ud. Men det er ligesom i kirken, så der er ikke så meget forskel. Men de savner deres fædre«, siger Mivan Merza.

Begge kvinder har lagt alt deres håb i, at de på en eller anden måde kan få en fremtid i Danmark, men frygter at blive anholdt en for en, hvis myndighederne får færten af dem.

»Vi bliver under jorden, så længe der ikke er sikkerhed for os i Danmark. Så længe det er sådan, bliver vi siddende og venter på at de ændrer reglerne. Vi vil ikke tilbage til Irak«, siger Mivans 20 årige søster.

LÆS ARTIKELRønn åbnede for asyl til irakere