Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 18. aug. 2009 KL. 21.29

S vil holde Nørrebrogade bilfri

Socialdemokraterne i København er blevet enige om, at trafikforsøget på Nørrebrogade skal gøres permanent. Med enkelte ændringer.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Nu ser det ud til, at borgerne på Nørrebro endelig får en afklaring i den forkætrede Nørrebrogadesag.

Her til aften mødtes den socialdemokratiske gruppe, som sandsynligvis står med de afgørende stemmer, når Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune i morgen skal afgøre gadens fremtid.

LÆS OGSÅBilfri Nørrebrogade splitter socialdemokrater

Partiet har indtil videre ikke kunnet give et klart svar om, hvor de stod i sagen. Men det kan de nu. Uenighederne er lagt til side, og kompromiserne fundet, siger ordfører Anne Vang til politiken.dk.

LÆS OGSÅS-borgmester vil genåbne Nørrebrogade

Kun lukket i den ene ende
Og det er blevet til, at socialdemokraterne støtter en permanent lukning af Nørrebrogade. Dog skal busslusen ved Nørrebrohallen åbnes for billister igen, cykelstierne skal gøres bredere hele vejen mellem Nørrebros Runddel og Søerne, og så skal der indføres en hastighedsgrænse på 30 kilometer i timen.

Det er de betingelser, Socialdemokraterne sætter sig til bordet med i morgen i teknik- og miljøudvalget, når det skal besluttes, om trafikforsøget skal gøres permanent eller ej.

Ifølge Ritzau, der har foretaget en rundringning til otte af udvalgets medlemmer, står det i øjeblikket lige - fire mod fire.

SF, Enhedslisten og Det Radikale Venstre siger ja til en permanent lukning, mens Venstre, Dansk Folkeparti og løsgængere siger nej.

Socialdemokraterne kan derfor med sine tre medlemmer i det 11 mand store udvalg reelt træffe den endelige beslutning. Forudsat altså at det lykkes at overbevise ja-sigerne om kompromiserne.

Slipper stadig for pendlertrafikken
Det tror næstformand for den socialdemokratiske gruppe på rådhuset, Ikram Sarwar, at det gør. Han har tidligere luftet et nej til ordningen, fordi Nørrebros bilejere skulle køre store omveje for at komme hjem, ligesom mange butiksejere har været utilfredse.

LÆS OGSÅKonsekvenser af vejspærring overrasker Ritt Bjerregaard

»Men det ordner vi nu ved at åbne slusen ved Nørrebrohallen igen og bibeholde den ved Elmegade. Min anke gik netop på billisterne, der ikke skal sendes ud på kæmpe omveje, for det har aldrig været intentionen. Men ved at åbne den ene ende og derudover sætte fartgrænsen ned til 30 - hvis politiet altså vil lade os gøre det - så slipper vi stadig for pendlertrafikken, som det hele jo handler om«, siger han til politiken.dk.

Også politisk ordfører Anne Vang, som sidder i det 11-mand store teknik- og miljøudvalg, er tilfreds med partiets fælles fodslag.

»Det er en måde at tilgodese både Nørrebros billister og cyklister. Hele ideen med trafikforsøget har været at give mere plads til cyklisterne og hindre, at busserne holder i kø hele tiden. Det er lykkes, men nogle er kommet i klemme. Det gør vi noget ved med disse ændringer. Det er jo derfor, det er ret godt med sådan nogle forsøgsetaper. Vi bliver hele tiden klogere og kan løbende tilrette«, siger hun.

Skal have et slags strøgpræg
Anne Vang understreger, at de brede cykelstier på hele strækningen mellem Nørrebros Runddel og Søerne også er en vigtig betingelse, så man undgår propperne, der hvor cykelstierne i øjeblikket snævrer ind. Men derudover skal hele gaden piftes op.

»Prikkerne på vejen skal selvfølgelig væk. Fortovet, cykelstierne og vejbelægningen generelt - det hele skal gøres meget flottere og mere æstetisk. I løbet af forsøgsordningen har det været noget rodet, men vi vil gerne gå efter at give gaden et slags strøgpræg«, siger Anne Vang.

Hvis udvalget bliver enige om en løsning i morgen, vil busslusen ved Nørrebrohallen ifølge Ikram Sarwar kunne åbnes allerede inden for et par dage. Det vil den så være indtil januar, hvor udvalget endnu en gang vil evaluere.

»Jeg håber virkelig, at vi med disse tiltag er i stand til at blive enige med de andre partier. Det får vi at se i morgen«, siger han.

Annonce
Annonce
Annoncer
Danmark
26. maj. KL. 19.44
spionmistænkt. Journalisten Per Michaelsen (tv) sammen med journalist Mette Herborg i forbindelse med udgivelsen af deres fælles bog 'Stasi og Danmark', der udkom i 1996. I bogen bliver en stribe danskere - primært fra venstrefløjen - koblet sammen med Stasis agenter eller beskyldt for at have talt over sig i forhold til de Østtyske myndigheder. - Foto: Claus Lunde

Historiker: Hvis journalist var agent, er det historiens ironi

Historiker blev beskyldt for, at Stasi havde snøren ude efter ham i Per Michaelsens bog.

Internationalt
26. maj. KL. 17.31
atomprogram. Iran har forfinet sine teknikker yderligere, således at landet har kunnet berige uran til et nyt niveau, skriver FN's Internationale Atomenergiagentur. Her ses den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad under en debat i det iranske parlament for nylig. - Foto: VAHID SALEMI/AP

FN-rapport: Iran har beriget uran i hidtil uset grad

Iran har forfinet sin tekniske formåen, så landet har kunnet berige uran yderligere.

'Jagten' henter første pris i Cannes

Vinterbergs film 'Jagten' har modtaget den Økumeniske Pris i Cannes.

Annoncer
Annoncer

Det sker
25. maj. KL. 23.21

Popstjerne vil hverken fotograferes eller interviewes

ibyen anbefaler

restaurant & cafe