Den økonomiske krise trækker nu tæppet væk under flere tusind unge, der ikke kan komme i praktik.

På en måned er antallet af unge, der mangler en praktikplads, steget 15 pct. fra 5.587 personer i maj til 6.424 i juni.

Samtidig har kun 16.173 – svarende til 17 procent – af eleverne fra 9. og 10. klasse i år valgt at fortsætte på en erhvervsuddannelse. Det er et historisk lavt antal og er udtryk for en skræmmende udvikling, mener arbejdsmarkedsforsker.

LÆS ARTIKELNæsten 1.000 flere unge mangler praktikplads

»Vi risikerer at tabe en del af en generation på gulvet. I øjeblikket er det 20 pct. af de unge, der ikke får en uddannelse, og samtidig forværrer krisen situationen, for manglen på praktikpladser følger konjunkturerne. Under højkonjunkturerne siger arbejdsgiverne, at de ikke har tid til elever, mens de under lavkonjunktur og krise siger, at de ikke har råd til at oprette praktikpladser«, siger Per Kongshøj Madsen, der er professor og leder af Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet.

Behov for reform af praktikpladssystemet
Der er et skrigende behov for en helt gennemgribende reform af praktikpladssystemet, for om få år mangler vi igen den arbejdskraft, som vi ikke får uddannet nu.

Og den nye praktikpladspræmie på op til 16.000 kroner til virksomheder, der indgår en uddannelsesaftale, er ikke nok, siger professoren.

»Man kan enten lave flere praktikforløb på skolerne eller tvinge virksomhederne til at udbyde praktikpladserne. Det kunne gøres via en fond, som alle de firmaer, der ikke har praktikanter, skal indbetale til. De virksomheder, der tager imod de unge, skal til gengæld have større økonomisk kompensation«, siger Per Kongshøj Madsen. Sådan en ordning eksisterer allerede via arbejdsgivernes elevrefusion, men indbetalingerne på 2.100 kr. per fuldtidsansat i virksomheden er for lille, mener eksperten.

LÆS OGSÅMinister truer unge med at fjerne skolepraktik

Det forslag afviser Dansk Arbejdsgiverforening (DA): »Det er den forkerte medicin i den nuværende situation. Det ville ikke have en effekt, for virksomhederne skal jo også have noget meningsfyldt arbejde at sætte eleverne til, og det er der ikke meget af under krisen, hvor selv de erfarne folk fyres. Når Lindøværftet lukker, mister vi alene 200 elevpladser«, siger chefkonsulent i DA, Simon Neergaard-Holm.

Han mener ikke, at arbejdsgiverne svigter de unge under både lav- og højkonjunktur: »Når der sidste år i juni var 4.302 praktiksøgende, var det jo ikke de samme personer, der søgte de efterfølgende måneder. Der er hele tiden udskiftning, men selvfølgelig er der nogen, der venter længere tid, hvis de ikke er parat til at gå i skolepraktik eller skifte uddannelsesretning på erhvervsskolen«.

LO: Alle bør have en uddannelsesgaranti
Den eksplosivt stigende mangel på praktikpladser kan afskrække de unge fra at vælge en erhvervsuddannelse, advarer fagbevægelsen.

»Det er urimeligt, at unge mennesker, der har brugt deres tid på og brænder for en uddannelse, bliver forhindret i at færdiggøre den, simpelthen fordi samfundet og virksomhederne ikke kan stille nok praktikpladser til rådighed. Alle unge bør derfor have en uddannelsesgaranti. Præcis som det også er tilfældet med dem, der vælger gymnasiet eller handelsskolen«, siger LO-sekretær, Ejner K. Holst.

Haarder: Virksomhedspraktik er bedst
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) er ikke parat til at forhøje arbejdsgivernes bidrag til virksomheder, der opretter praktikpladser.

»Vi har indgået et bredt forlig, der ikke øger bidraget, men afhængigt af hvordan det går, kan det jo blive nødvendigt at forøge det. Men det kan jo også have den stik modsatte virkning, da nogle firmaer måske vil udskyde at tage imod praktikanter for at få del i en højere bonus«.

Praktikforliget fra maj lader ikke til at virke?

»Jo, det markante fald i unge, der ikke kan få praktik, er bremset lidt op, fordi vi har fordoblet antallet af skolepraktikpladser. Nu følger vi udviklingen tæt«, siger Bertel Haarder.

Men mange unge er jo ikke glade for skolepraktikken?

»Nej, virksomhedspraktik er bedst, men skolepraktikken er bedre end ingenting, og vi er i gang med at drøfte, hvordan vi kan forbedre den og gøre den billigere«.